Behov for ændringer i vandafgifterne

Toiletbesøg og bad om morgenen, madlavning om aftenen og tøjvask i weekenden er en del af vores dagligdag, som kræver vand. Meget vand. Vi danskere bruger i gennemsnit over 100 liter vand om dagen. Vand der næsten udelukkende består af indvundet grundvand.

Indvinding af vand kan påvirke grundvandsspejlet og dermed også vandstanden i søer og vandløb. Faldende vandstand påvirker dyre- og plantelivet, bl.a. gennem forringet vandkvalitet, reduceret iltindhold og øget næringsstofkoncentration. Intensiv indvinding kan også medføre forurening af grundvandet med naturligt forekommende stoffer i jorden. Det kan gøre det sværere at finde rent grundvand i fremtiden.

Rigeligt med grundvand - på nationalt plan

Overordnet set er Danmark velforsynet med grundvand. Den samlede indvinding af grundvand har i de seneste 15 år ligget på 600-700 mio. m³ pr. år. Heraf udgør markvanding 100-200 mio. m³ pr. år. Dette skal ses i forhold til, at den såkaldte bæredygtige udnyttelige grundvandsressource for hele landet er opgjort til ca. 1.000 mio. m³ pr. år. Den bæredygtige udnyttelige grundvandsressource er den mængde vand, der kan indvindes uden at skade vandkvaliteten eller dyre- og planteliv.

Regionale forskelle

Da den samlede indvinding er mindre end den bæredygtige udnyttelige grundvandsressource, er indvindingen af vand ikke et problem på nationalt niveau, men der er betydelige regionale forskelle. I dele af landet er indvindingen af vand større end det bæredygtige niveau. Dette er især tilfældet i områder med lille grundvandsdannelse og stor efterspørgsel af vand – ofte områder tæt på store byer.

Således indvindes og anvendes væsentlig mere vand omkring hovedstadsområdet, end hvad der er godt for naturen og kvaliteten af grundvandsressourcen. Den store udnyttelse har bl.a. medført, at grundvandsspejlet i Nordsjælland og hovedstadsområdet er sunket flere meter (10-15 meter i nogle områder), og at nogle vandløb tørlægges i sommerperioden. Andre steder som f.eks. i store dele af Jylland er indvindingen af grundvand relativ lav i forhold til det bæredygtige niveau. Denne forskel mellem landsdele understreger, at reguleringen ikke skal være ens over hele Danmark.

Vandafgifter betales i dag kun af husholdningerne

Vandforbruget reguleres imidlertid i dag med en ensartet vandafgift. Vandafgiften er således lige stor i hovedstadsområdet – hvor der indvindes for meget vand – og i de dele af Jylland, hvor der er masser af vand. Vandafgiften betales kun af husholdningerne, mens landbrug og en række øvrige erhverv er fritaget. Den nuværende afgift er ud fra en miljømæssig betragtning ikke hensigtsmæssig. Miljøafgifter, som pålægges et bestemt gode, bør så vidt muligt afspejle omkostningerne ved den miljøbelastning, der følger af brugen af det pågældende gode, og de bør betales af alle, der forbruger godet.

Anbefaling: Differentier vandafgiften og lad alle betale

Vi anbefaler derfor, at afgiften på vand hæves der, hvor der sker overindvinding i forhold til det bæredygtige niveau, således at afgiften afspejler presset på grundvandsressourcen. Til gengæld kan afgiften sænkes eller ligefrem fjernes i andre dele af Danmark. Fremover bør afgiften betales af både husholdninger og erhverv, inklusive vandforbrug til markvanding.

I nogle dele af Danmark bliver vand transporteret langt inden det forbruges. Det er vigtigt, at den omlagte vandafgift differentieres efter, hvor indvindingen foretages. Det vil gøre det mere fordelagtigt at transportere vand fra områder, hvor der er meget vand til områder, hvor grundvandsressourcen er under pres.

I praksis indebærer anbefalingen, at afgiften på indvinding af vand hæves i hovedstadsområdet og Nordsjælland, mens afgiften på vand kan sænkes i dele af Jylland. Og så skal både husholdninger, landbrug og øvrige erhverv betale afgiften.