Randzoner beskytter grundvandet bedst

I den seneste vismandsrapport har vi undersøgt forskellige muligheder for at reducere pesticidbelastningen, hvordan en sådan reduktion mest hensigtsmæssigt kan finde sted og om en reduktion kan anbefales ud fra et samlet samfundsøkonomisk synspunkt. Økologisk Landsforening mener, at vi har lavet et ”meningsløst og forudsigeligt arbejde” og at vi anvender ”uhørt ubalancerede modeller”. Vi er - helt forudsigeligt - ganske uenige i denne kritik.

Vores vurderinger er baseret på et samarbejde mellem økonomer, biologer og geologer, og vi anvender en makroøkonomisk model og en landbrugssektormodel fra Fødevareøkonomisk Institut, en biologisk model fra Danmarks Miljøundersøgelser og en hydrologisk/geologisk vurdering fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser.

De konkrete beregninger antager som udgangspunkt, at samfundet ønsker at anvende knap 1 mia. kr. ekstra pr. år til forbedring af biodiversitet og grundvand. Vi finder i rapporten, at hvis der anvendes knap 1 mia. kr. til 5 meter sprøjtefri randzoner omkring markkanter og 100 meter omkring større vandboringer (50 meter omkring mindre), vil det give 10 pct. mere biodiversitet (indikeret ved bestanden af lærker) og på langt sigt 50 pct. færre pesticider i drikkevandet. Hvis der i stedet anvendes knap 1 mia. kr. til omlægning til økologisk jordbrug vil det give 2 pct. mere biodiversitet og 3 pct. færre pesticider i drikkevandet. Dvs. vurderet ud fra biodiversitet og drikkevand får man betydeligt mere for pengene ved sprøjtefri randzoner end ved en forøgelse af det økologiske areal. En værdisætning af de fysiske effekter peger på, at der vil være sund samfundsøkonomisk værdi i at indføre et målrettet instrument som sprøjtefri randzoner.

Økologisk Landsforening mener at vores modeller er ubalancerede fordi der analyseres en relativt beskeden omlægning til økologi. Idet de analyserede tiltag koster det samme er analyserne faktisk særdeles balancerede. Det interessante er netop, at resultaterne af de forskellige instrumenter er ret forskellige, f.eks. er omlægning til økologi for at reducere pesticidbelastningen samfundsøkonomisk relativt dyrt, så man ikke får så meget for pengene.

Økologerne mener, at vi misforstår biodiversitet ved at tage udgangspunkt i sanglærken. Sanglærken er en god indikator for biodiversiteten på marken, da dens tilstedeværelse bl.a. afhænger af dens fourageringsmuligheder, der igen netop er bestemt af vilde planter, insekter og mikroliv i jorden. Vi anerkender, at der kan være større biodiversitet på økologiske marker end på konventionelle, men hvis vi vil have endnu mere biodiversitet og renere grundvand, så er randzoner altså bare et endnu bedre instrument.

Økologisk Landsforening mener, at den teknologiske udvikling i det økologiske jordbrug bør tillægges en særlig værdi. Det er givetvis korrekt, at der sker en teknologisk udvikling i det økologiske jordbrug, men det gør der altså også i mange andre sektorer. For at der skal kunne tillægges en ekstra værdi på denne konto skal økologerne argumentere for, at de bidrager til samfundet med mere end hvad kunderne og dermed investorerne vil betale for, dvs. at økologisk jordbrug har en værdi, der ikke er markedsomsat. Det har økologisk jordbrug, f.eks. i form af større biodiversitet og færre pesticider i grundvand, og det er jo netop derfor, vi medregner disse effekter.

Økologerne fremhæver, at det økologiske jordbrug producerer frugt og grønt, der er helt fri for pesticider, og at vi ser bort for dette. Det er ikke korrekt. Det er da dejligt at kunne købe fødevarer, der er helt fri for pesticider, og mange mennesker betaler også gerne ekstra for dette. Men da pesticidfri frugt og grønt er markedsomsatte goder, er denne fordel medregnet i vores analyser via den højere pris på økologiske produkter.

Vi har med åbent sind og i samarbejde med relevante faglige miljøer analyseret relevante muligheder for at reducere pesticidbelastningen og sammenlignet, effekten på biodiversiteten og grundvand af disse tiltag. I disse sammenligninger kommer økologisk jordbrug ikke ud som den bedste løsning. Vi har ikke taget alle effekter, f.eks. dyrevelfærd med i vores analyser. Vores undersøgelser fokuserer på pesticidbelastningen og er ikke et forsøg på at give en udtømmende sammenligning af økologisk og traditionelt landbrug.