Centrale områder i modellen

Input-output-systemet

Ved hjælp af et io-system sammenkædes efterspørgselskomponenterne med produktionen i de enkelte erhverv på den ene side og importen på den anden side. Via io-systemet foregår også en sammenvejning af de enkelte erhvervs salgspriser med importpriserne, således at priserne på efterspørgselsskomponenterne dannes.

Indkomstkredsløbet

Som i næsten alle økonomiske modeller spiller indkomstkredsløbet en central rolle. Grundlæggende bestemmer efterspørgslen produktionen. Produktionen skaber indkomst, der igen påvirker efterspørgslen. Dette kredsløb - multiplikatoren - dæmpes som følge af opsparing, import og skatter.

Løndannelsen

Løndannelsen er afgørende for SMEC's langsigtede egenskaber. Hvis der sker en stigning i aktiviteten - f.eks. som følge af lempelig finanspolitik - vil det i første omgang øge produktion og beskæftigelse og dermed sænke ledigheden. Den lavere ledighed vil give anledning til højere lønstigninger, hvilket går ud over lønkonkurrenceevnen. Herved reduceres eksporten, og importen øges. Som følge heraf presses beskæftigelsen ned, og faldet i ledigheden modvirkes. På lang sigt er effekten på ledigheden af lempelig finanspolitik i SMEC stort set nul.

Faktorefterspørgslen

Efterspørgslen efter arbejdskraft og kapital er i SMEC modelleret med udgangspunkt i, at virksomhederne søger at minimere deres omkostninger. Dette indebærer, at beskæftigelse og investeringer afhænger af såvel produktionens størrelse som af de relative faktorpriser: Øges lønnen vil beskæftigelsen alt andet lige falde og investeringerne stige. Faktorefterspørgslen påvirkes endvidere af den teknologiske udvikling, der kan påvirke produktionsfaktorerne neutralt eller give anledning til, at det optimale forhold imellem dem ændres. Faktorefterspørgslen (og prisdannelsen) baserer sig på en Cobb-Douglas produktionsfunktion, der bl.a. har den egenskab, at den langsigtede lønkvote ikke påvirkes af ændringer i f.eks. løn eller rente.

Boligmarkedet og forbruget

Det private forbrug er klart den største komponent i efterspørgslen. Forbruget er bestemt af indkomsten og formuen, idet forbrugskvoten antages at variere med formuen: En højere formue leder til en stigning i forbruget. Den væsentligste komponent i formuen er værdien af boligerne. Variationer i huspriserne er derfor via formuen en vigtig kilde til ændringer i forbruget. Huspriserne bestemmes bl.a. af renten, og boligmarkedet er derfor en væsentlig transmissionskanal fra den finansielle del af økonomien til den reale. Huspriserne (og dermed renten) påvirker også omfanget af boliginvesteringer