Modelegenskaber - effekten af lempelig finanspolitik
SMEC's egenskaber illustreres lettest ved et eksempel. Antag, at det offentlige forbrug øges permanent. Dette bevirker umiddelbart en stigning i BNP af stort set samme størrelse, idet kun en lille del af det offentlige forbrug importeres. Den større produktion afføder større beskæftigelse og større indkomster. De større indkomster øger det private forbrug, der dog kun stiger med en del af indkomststigningen: For det første skal der betales skat, og for det andet øges også opsparingen. Det større forbrug øger såvel BNP som importen. Den del, der øger BNP, kører rundt i indkomstkredsløbet endnu en gang og så fremdeles. Den større produktion øger også investeringerne. Den samlede effekt 1. år er således større forbrug, større investeringer og dermed en større produktionen. Samtidig er importen steget til ugunst for betalingsbalancen, mens de større indkomster har givet et positivt bidrag til de offentlige finanser. De større skatteindtægter er imidlertid ikke nok til at finansiere den oprindelige udgift til større offentligt forbrug. Endelig har den større beskæftigelse reduceret ledigheden. Størrelsesorden af effekterne fremgår af nedenstående tabel. |
Effekt af lempelig finanspolitik ifølge SMEC Offentligt beskæftigelse øges med 10.000 personer alle år *)
| Effekt på | Enhed | 1.år | 2.år | 3.år | 5.år | 10. år | 15.år | | Offentligt forbrug | Pct. | 1,09 | 1,08 | 1,07 | 1,04 | 0,98 | 0,93 | | Privat forbrug | Pct. | 0,25 | 0,38 | 0,52 | 0,87 | 1,31 | 1,19 | | Investeringer | Pct. | 0,33 | 0,48 | 0,64 | 0,85 | 1,34 | 0,80 | | Eksport | Pct. | -0,02 | -0,09 | -0,22 | -0,49 | -0,97 | -1,13 | | Import | Pct. | 0,17 | 0,22 | 0,27 | 0,40 | 0,37 | 0,08 | | BNP | Pct. | 0,38 | 0,40 | 0,41 | 0,46 | 0,47 | 0,30 | | Beskæftigelse | 1000 pers. | 13 | 14 | 13 | 10 | 2 | -3 | | Ledighed | 1000 pers. | -13 | -14 | -13 | -10 | -2 | 3 | | Lønniveau | Pct. | 0,1 | 0,6 | 1,1 | 1,8 | 2,7 | 2,6 | | Prisniveau | Pct. | 0,0 | 0,2 | 0,3 | 0,6 | 0,9 | 1,0 | | Betalingsbalance | Pct. af BNP | -0,1 | -0,1 | -0,2 | -0,3 | -0,5 | -0,6 | | Offentlige saldo | Pct. af BNP | -0,1 | -0,1 | -0,1 | -0,2 | -0,4 | -0,6 | *) Tallene angiver forskellen i niveauet for de enkelte størrelse i forhold til situationen med uændret offentlig beskæftigelse |
De følgende år fortsætter den positive påvirkning af forbrug og investeringer - til gavn for BNP, beskæftigelse og offentlig saldo, men til ugunst for betalingsbalancen. Samtidig indebærer den højere beskæftigelse og lavere ledighed, at lønpresset øges. De højere lønstigninger giver en dårligere konkurrenceevne, hvilket går ud over eksporten. Samtidig slår lønstigningerne igennem på de indenlandske priser, og indenlandsk producerede varer og tjenester mister derfor markedsandele til importen på hjemmemarkedet. Inflationen øges i Danmark. Efterhånden mindskes det positive bidrag fra investeringerne og den negative påvirkning fra eksport og import begynder at kunne mærkes. Den samlede, positive effekt på BNP og beskæftigelse reduceres, og ledigheden begynder at stige. Denne proces med faldende lønkonkurrenceevne og faldende eksport varer ved, indtil ledigheden er vendt tilbage til sit udgangsniveau.
En finanspolitisk ekspansion giver i følge SMEC således anledning til:
- En midlertidig reduktion af ledigheden og en midlertidig forøgelse af inflationen.
- En permanent forværring af betalingsbalancen og af de offentlig finanser.
|
|