|
|
|
|
 |
Nyheder
|
 |
|
De Økonomiske Råds formål og opbygning
De Økonomiske Råd består af to råd:
Det Økonomiske Råd ogDet Miljøøkonomiske Råd
Det Økonomiske Råd blev oprindeligt oprettet ved lov i 1962. I 2007 blev loven om Det Økonomiske Råd ændret. Lovændringen indebar, at der blev oprettet et Miljøøkonomisk Råd, og loven tog navnet "Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd". I forbindelse med lovændringen blev Institut for Miljøvurdering (IMV) fusioneret med Det Økonomiske Råd.
De to råd ledes af et formandskab bestående af 4 uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd. Til bistand for formandskabet er der oprettet et sekretariat, hvis opgave det er at foretage de undersøgelse og analyser, som formandskabet finder hensigtsmæssigt.
Udover fomandskabet består det to råd af indtil 22 hhv. 20 medlemmer. Alle medlemmer, herunder også vismændene, udpeges af økonomi- og erhvervsministeren for normalt 3 år ad gangen.
De to råd mødes 2 hhv. 1 gang årligt for at diskutere formandskabets rapport - vismandsrapporterne. Analyserne og anbefalingerne i rapporten er formandskabets ansvar, og det er et enigt formandskab, der står bag rapporterne.
Rapporten udsendes til rådsmedlemmerne i form af et diskussionsoplæg, der er fortroligt indtil rådsmødet. Rådsmedlemmernes kommentarer bliver inddraget i den endelige rapport i form af en slags referat - det såkaldte regeringsbrev - og i form af skriftlige indlæg, men selve rapportens indhold ændres ikke, selv om rådets øvrige medlemmer måtte være uenige heri. Læs nærmere om offentliggørelsesproceduren.
|
|
|
 |
Danish Economic Councils Amaliegade 44 - DK-1256 København K - Danmark - Tel.+45 33 44 58 00 - E-Mail: dors@dors.dk |