Formandskabet - de såkaldte økonomiske vismænd - består af fire uafhængige økonomer. Formandskabet udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, hvilket traditionelt sker efter indstilling fra det eksisterende formandskab, jf. procedure for udpegning af medlemmer af formandskabet. Normalt genudnævnes vismændene 1 eller 2 gange.
Formandskabet har som central opgave gennem fagøkonomiske analyser, der er troværdige, nyskabende og af høj faglig kvalitet, at berige den samfundsøkonomiske debat og forbedre beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik.
Det er formandskabet, der er ansvarlige for rapporterne, der udarbejdes til møderne i De Økonomiske Råd. Det nuværende formandsskab for De Økonomiske Råd er: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, Overvismand Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Danish Economic Councils Amaliegade 44 - DK-1256 København K - Danmark - Tel.+45 33 44 58 00 - E-Mail: dors@dors.dk