Tilbage til forsiden KontaktLinksEnglish
  Søg:

Publikationer


Nyheder


Tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
Print
Offentliggørelsesprocedure

Rapporterne - i form af et diskussionsoplæg - udsendes til rådsmedlemmerne ca. en uge før mødet i Det Økonomiske Råd hhv. Det Miljøøkonomiske Råd. Hverken rådsmedlemmer eller vismændene kommenterer rapportens indhold inden mødet i det relevante råd. I ugen fra udsendelsen af rapporten til selve mødet læser rådsmedlemmerne og deres respektive sekretariater rapporten, hvorefter rådsmedlemmerne kommenterer den på mødet i rådet.
 
Diskussionsoplægget sendes ligeledes ca. en uge før rådsmødet klausuleret til regering, Folketingets Finansudvalg, Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg samt til pressen. Herved får presse og kommentatorer tid til at forberede spørgsmål og kommentarer.
 
Umiddelbart efter mødet i Det Økonomiske Råd hhv. Det Miljøøkonomiske Råd offentliggøres hele diskussionsoplægget sammen med kommentarer fra rådsmedlemmerne på internettet. Først når mødet i rådet har været afholdt, kan rådsmedlemmer og formandskabet offentligt kommentere på rapportens analyser og konklusioner. Efter ca. 3 uger udkommer den endelige rapport, der erstatter diskussionoplægget. I den endelige rapport er rådsmedlemmernes kommentarer inddraget i form af skriftlige indlæg fra medlemmerne.

Danish Economic Councils
Amaliegade 44 - DK-1256 København K - Danmark - Tel.+45 33 44 58 00 - E-Mail: dors@dors.dk