Tilbage til forsiden KontaktLinksEnglish
  Søg:

Data og modeller


Nyheder


Tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
Print
SMEC

SMEC er en makroøkonomisk model, der består af ca. 600 ligninger og ca. 1000 variabler. SMEC anvendes til prognoser og beregninger af konsekvensen af ændringer i den økonomiske politik eller ændringer i andre størrelser, der bestemmes uden for modellen (væksten i udlandet, renten osv.). Afhængig af formål anvendes modellen til beregninger for fra et enkelt år op til 20-30 år.

Nedenfor gives en kort introduktion til SMEC's grundlæggende opbygning og egenskaber. SMEC er mere detaljeret dokumenteret i publikationer fra Det Økonomiske Råds sekretariat. Den seneste fulde dokumentation findes i arbejdspapiret (2007:1): SMEC - Modelbeskrivelse og -egenskaber, 2006.


SMEC overordnet
Modellen beskriver hovedsageligt centrale størrelser i nationalregnskabet: Forsyningsbalancen (produktion, forbrug, investeringer, eksport og import) Beskæftigelse og arbejdsløshed Løn og priser Offentlig saldo, betalingsbalance og opsparing De vigtigste input til modellen er størrelser, der enten er bestemt i udlandet (vækst, løn og priser samt rente), eller som overvejende er politisk bestemte (skatte- og afgiftssatser, offentlig forbrug osv.). Modellen baserer sig på stabile, historiske sammenhænge som søges afdækket ved hjælp af statistiske metoder (økonometri). Samtidig hviler sammenhængene på et solidt teoretisk fundament.

I SMEC er produktionen på kort sigt bestemt af efterspørgslen. På længere sigt er modellen væsentligst udbudsdrevet, idet det samlede udbud af arbejdskraft begrænser den mulige produktion. Sammenhængen mellem løn og ledighed er afgørende for modellens langsigtede egenskaber.
 
I SMEC er produktionen, investeringerne og beskæftigelsen fordelt på 8 erhverv, og efterspørgslen er opdelt på ca. 20 komponenter. Denne opdeling er mindre disaggregeret end ADAM (Danmarks Statistiks makroøkonomiske model, der anvendes af bl.a. regeringen). ADAM er som følge heraf væsentligt større end SMEC (ADAM har mere end 3000 ligninger). Selv om der er væsentlige forskelle mellem modellerne, er der store ligheder i grundstruktur og overordnede egenskaber.

Danish Economic Councils
Amaliegade 44 - DK-1256 København K - Danmark - Tel.+45 33 44 58 00 - E-Mail: dors@dors.dk