GESMEC (General Equilibrium Simulation Model of the Economic Council) er en generel ligevægtsmodel for den danske økonomi. Modellen er blevet udviklet i Det økonomiske Råds sekretariat i perioden 1993-95. Formålet med udviklingen af modellen var at designe en relativt generel model, der kunne belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af den danske CO2-målsætning under forskellige antagelser om bl.a. virkemidler og udlandets CO2-målsætning. I efteråret 1993 blev modellen efterfølgende tilpasset, således at det blev muligt at analysere de samfundsøkonomiske konsekvenser af handelsliberaliseringer i GATT-regi med særlig vægt på beskrivelsen af dansk landbrug og konsekvenserne af landbrugsliberaliseringer.

Udviklingen af GESMEC tog udgangspunkt i den australske ORANI-model. I efteråret 1994 videreudvikledes GESMEC's simple beskrivelse af sammenhængen mellem investeringer og kapitalapparat samt vare- og tjenestebalancen og udlandsgæld, således at modellen i sin nuværende version har en mere konsistent behandling af sammenhænge mellem strømme og beholdninger. Samtidig er modellen på en række andre området blevet betydeligt forbedret, idet flere af de anvendte parametre og elasticiteter (adfærdsbeskrivelsen) tager udgangspunkt i egne eller andre danske økonometriske undersøgelser. Disse undersøgelser har også ført til, at modelleringen af er hvervenes inputefterspørgsel er blevet ændret. Den seneste version af GESMEC er dokumenteret i artiklen:

Frandsen, S. E., J. V. Hansen og P. Trier (1996): En generel ligevægtsmodel for Danmark og be regnede virkninger af CO2-afgifter, Nationaløkonomisk Tidsskrift 134: 272-289.

GESMEC - en oversigt

Adfærden i GESMEC beskrives med udgangspunkt i den neoklassiske teori for den profitmaksimerende virksomhed under fuldkommen konkurrence (dvs. faktor- og outputpriser er givne set fra den enkelte virksomhed) og med udgangspunkt i teorien om de nyttemaksimerende husholdninger. Virksomhedernes inputefterspørgsel foregår i overensstemmelse med en (nestet) CES-teknologi (Constant Elasticity of Substitution). Dog fordeles erhvervenes samlede forbrug af halvfabrikata på underkomponenter i overensstemmelse med en Leontief-teknologi. Fordelingen af det samlede private forbrug sker ved det lineære udgiftssystem (baseret på Stone-Geary nyttefunktionen). Modelleringen af udenrigshandlen er baseret på den forudsætning, at danske og udenlandske varer er imperfekte substitutter, hvorfor importen bestemmes ved Armingtons oplæg.

Det er også karakteristisk for GESMEC, at mens den samlede produktion med endogene faktorpriser er bestemt fra udbudssiden (lodret udbudskurve), er udbudskurven for det enkelte erhverv (partiel ligevægt for givne faktorpriser) vandret, idet det i modellen antages, at erhvervene producerer under konstant skalaafkast. Erhvervets produktionsomfang er derfor partielt set efterspørgselsbe stemt. Modellens udbudseffekter udgår dermed primært fra løndannelsen, men også fra bestem melsen af prisen på jord og kapitalydelser.

Med dette udgangspunkt i restriktionerne fra den mikroøkonomiske teori bestemmes modellens input-output koefficienter som en funktion af ændringer i de relative priser, idet virksomhederne og forbrugerne som følge af relative prisskift ændrer henholdsvis deres inputsammensætning og forbrugssammensætning. Trods dette mikroøkonomiske fundament er GESMEC imidlertid en makromodel med repræsentative agenter, idet man ignorerer teorien om aggregeringer over indivi der. Den væsentligste forskel på GESMEC og de makroøkonometriske modeller ADAM og SMEC, som jo også er funderet på input-output grundlaget, er, at GESMEC direkte er opstillet med nogle helt veldefinerede langsigtsegenskaber for øje, mens langsigtsegenskaberne i ADAM og SMEC ikke er veldefinerede.

Lukningen er på linie med de forudsatte adfærdsparametre afgørende for modellens samlede egenskaber. I en standard makroøkonomisk lukning er kapitalapparatet bestemt ved bl.a. en fra udlandet givet afkastgrad, investeringerne bestemmes ved den vækstvej, der skaber dette kapitalapparat, det private forbrug bestemmes ved et krav om uændret udlandsgæld (betalingsbalance), og real lønnen bestemmes ved et krav om uændret beskæftigelse (fortolket som en given arbejdsstyrke minus en given strukturledighed). Lukningen kan nemt varieres, og det er meget enkelt at få GESMEC til at generere keynesianske resultater ved at lukke den med eksogen pengeløn (endogen be skæftigelse) og eksogent kapitalapparat (endogen afkastgrad).

En model af GESMEC’s type består principielt af en række ligninger, som kan opdeles i følgende 5 kategorier:

1. Virksomhedernes profitmaksimering udtrykt ved ligninger for inputefterspørgslen og ligninger, der under konstant skalaafkast bestemmer outputpriser fra omkostningssiden ("zero pure profit" betingelsen).
2. Husholdningernes nyttemaksimering udtrykt ved efterspørgselsligninger for færdigvarer og udbudsligninger for primære produktionsfaktorer.
3. Ligevægtsbetingelser for producerede varer og for primære produktionsfaktorer.
4. Den offentlige budgetsaldo og vare- og tjenestebalancen.
5. Forskellige definitionsligninger (BNP, forbruger- og producentpriser, forskellige indeks etc.).

Virksomhedernes profitmaksimering udtrykt ved ligninger for inputefterspørgslen og ligninger, der under konstant skalaafkast bestemmer outputpriser fra omkostningssiden ("zero pure profit" betingelsen). Husholdningernes nyttemaksimering udtrykt ved efterspørgselsligninger for færdigvarer og udbudsligninger for primære produktionsfaktorer. Ligevægtsbetingelser for producerede varer og for primære produktionsfaktorer. Den offentlige budgetsaldo og vare- og tjenestebalancen. Forskellige definitionsligninger (BNP, forbruger- og producentpriser, forskellige indeks etc.).

Modellen indeholder i sin nuværende version imidlertid ikke en simultan bestemmelse af husholdningernes arbejdsudbud og forbrugerefterspørgslen, omend det teknisk er simpelt at endogenisere arbejdsudbuddet som funktion af f.eks. reallønnen. Det samlede udbud af dyrkbar landbrugsjord antages eksogent givet, og den offentlige sektor er ikke underlagt en eksplicit bud getbegrænsning.

I AGL-modellerne er agenternes adfærd beskrevet ved en lang række parametre, herunder de vigtige substitutionselasticiteter. Størrelsen af disse elasticititer er afgørende for de resultater, som beregnes. Til forskel fra den makroøkonometriske modeltradition, som bl.a. ADAM og SMEC tilhører, er praksis i den anvendelsesorienterede generelle ligevægtstradition ofte at fastsætte disse parametre med udgangspunkt i forskellige empiriske undersøgelser. Årsagen hertil er primært, at generelle ligevægtsmodeller ofte er betydeligt mere disaggregeret end makroøkonometriske mo deller, hvorfor det er uoverkommeligt tidskrævende at indsamle data og estimere alle relationerne. I mange tilfælde kan datakravene, herunder ønsket om lange konsistente tidsserier, desuden ikke opfyldes på grund af mangler ved statistikken.

Den foreliggende version af GESMEC har 29 produktionssektorer, herunder 5 energierhverv og 5 primære landbrugserhverv, en type arbejdskraft, en type kapital, samt en type landbrugsjord. Mens kapital og arbejdskraft på lang sigt antages at være perfekt mobile imellem erhvervene, antages landbrugsjorden kun anvendt i de to vegetabilske landbrugserhverv. Der er 15 komponenter i det private forbrug. Investering og eksport er erhvervsfordelte. Dermed består modellen af godt 20.000 ligninger og godt 26.000 variabler. Til illustration af modellens overordnede struktur er i figur 1 vist GESMEC's strømme af varer og faktorer. Indkomst- og udgiftsstrømme bevæger sig i modsat retning af de viste pile. I figuren er ikke vist de afgifter, som det offentlige modtager ved beskatning af vare- og tjenestestrømmene.

GESMEC er på linie med størsteparten af de generelle ligevægtsmodeller en national model, dvs. udlandets adfærd er alene beskrevet i form af simple eksportfunktioner og eksogene importpriser. Modellen indeholder derfor ikke en endogen bestemmelse af indkomstudviklingen i udlandet (dvs. øget efterspørgsel i udlandet efter danske varer og tjenester) eller en endogen bestemmelse af verdensmarkedspriserne. Eksporten og importen ændres derfor typisk som funktion af (endogent bestemte) ændringer i de danske priser under den antagelse, at de danske importpriser målt i uden landsk valuta er konstante. Beregninger af internationalt koordinerede tiltag kræver derfor, at modellen tilpasses. Der eksisterer dog en række globale generelle ligevægtsmodeller som ek sempelvis WALRAS-modellen, GREEN-modellen, RUNS-modellen og GTAP, som er udviklet med netop det formål at analysere internationalt koordinerede tiltag som eksempelvis indførelse af en international CO2-afgift eller globale landbrugsliberaliseringer.

Figur 1 Vare- og faktorstrømme i GESMEC