 |
Nyheder
|
|
|
ELEPHANT
ELEPHANT-modellen (Electricity, Liberalisation, Equilibrium, Production Heterogeneity and Nordic Transmission) beskriver produktion, forbrug og udveksling af energi i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Inspirationen for ELEPHANT er den norske NORMEN-model, der er udviklet på Statistisk Sentralbyrå i Oslo. Strukturen i ELEPHANT og NORMEN er ens, men ELEPHANT er udviklet med henblik på en forbedret beskrivelse af energi i Danmark. Beregninger med modellen indgår i Dansk Økonomi, efterår 1997, kapitel IV. Modellen er udviklet af Jens Hauch i forbindelse med et Ph.D. projekt.
En skematisk oversigt over ELEPHANT-modellen er vist i figur 1. I hvert land bestemmes energimarkedsligevægten på baggrund af en række forhold bestemt uden for modellen (eksogene variable) og forhold bestemt i modellen (endogene variable). Ligevægten i det enkelte land påvirker og påvirkes af, via muligheden for transmission af energi mellem landene, den tilsvarende ligevægt i de øvrige lande.
Figur 1. Skematisk oversigt over ELEPHANT -modellen
|
 |
For Danmark er der modelleret fire energiforbrugende erhverv samt en husholdning, der efterspørger energi til slutforbrug. Erhvervene er energiintensiv industri, næringsmiddelin dustri, anden produktion og service. Den offentlige sektor er inkluderet i serviceerhvervet. For de øvrige lande er sektoropdelingen pga. produktionsstrukturen lidt anderledes. Sektorerne i de enkelte lande efterspørger elektricitet, fjernvarme, naturgas, kul og olie. Udover energivarer efterspørges et aggregat af andre varer og tjenesteydelser. Efter spørgslen afhænger af faktorer som aktivitetsniveau, energipriser, afgifter og teknologisk udvikling, der effektiviserer energianvendelsen.
Desuden er der modelleret et erhverv, der producerer el og varme. Dette erhverv vælger på baggrund af relative input- og outputpriser, hvorledes produktionen sammensættes dels mht. produktionsomfang, dels mht. valg af produktionsteknologi. Der er modelleret tre principielle produktionstyper, modtryk-, kondens- samt udtags produktion:
Ved kondensproduktion produceres kun elektricitet. Dette finder i dag i Danmark kun sted på ældre kraftværker. Ved elektricitetsproduktion baseret på vind-, vand- og a-kraft finder heller ikke en samproduktion med fjernvarme sted. I modtryksproduktion produceres elektricitet og fjernvarme i et fast forhold. Dette er den almindeligste produktionsform ved decentral kraftvarmeproduktion, men den kan også anvendes til central kraftvarmeproduktion.
En udtagsteknologi kan producere elektricitet og fjernvarme i et variabelt forhold, hvilket giver mulighed for en produktion, der i højere grad kan tilpasses variationer i efterspørg slen. Udtagsproduktion finder kun sted på centrale kraftvarmeværker. Der er mulighed for at anvende en række forskellige teknologityper, der alle kan henføres til en af ovenstående grupper. Teknologierne er beskrevet ved forskellige tekniske parametre, der bl.a. bestemmer brændselsinput, effektivitet, el/fjernvarmeforhold, udslip af CO2, SO2 og NOx og driftsøkonomi. Teknologierne anvender forskellige brændselsinput, f.eks er der en række kul- og gasteknologier, forskellige vandkraftteknologier samt teknologier baseret på a-kraft, biobrændsel og vindkraft.
I modellen bestemmes endogent de teknologier, som billigst kan tilfredsstille elektricitets-og fjernvarmeefterspørgslen, givet brændselspriser, tekniske parametre og efter spørgselsstruktur. I basisåret (1995) kan denne driftsøkonomiske optimering betyde, at teknologisammensætningen kan afvige fra den faktisk observerede. Det allerede installerede produktionsapparat er inkluderet i modellen og udfases med forskellig hastighed, afhængig af type, i løbet af perioden.
Udslippet af CO2 afhænger af teknologivalget. Også forbruget af olie, kul og gas til slutforbrug giver CO2-emission. Omfanget af forurening kan f.eks. reguleres med enemissionsafgift. En emissionsafgift vil dels påvirke omfanget og sammensætningen af forbruget af energi til slutforbrug, dels vil afgiften påvirke teknologivalget i el- og varmesektoren.
Handel med el mellem landene kan foregå dels via allerede etablerede transmissionsforbin delser, dels via nye forbindelser. Ved transmission af elektricitet afholdes omkostninger i form af nettab og udgifter til vedligeholdelse af transmissionsforbindelserne. Udbygning af netforbindelser bestemmes endogent i modellen på baggrund af gevinsten ved den yderligere transmissionskapacitet overfor omkostningen ved etablering af forbindelsen.
Husholdninger og erhverv efterspørger energi på baggrund af et system af nestede nytte-og produktionsfunktioner. En oversigt over husholdningernes efterspørgselsstruktur gives i figur 2. Erhvervenes efterspørgsel efter input i produktionen svarer til husholdningernes efterspørgselsstruktur. Landene har samme principielle efterspørgselsstruktur. Den valgte funktionsform er CES (constant elasticity of substitution). Forbrugerne vil ved en prisstigning på en energitype isoleret set sænke efterspørgslen efter denne, hvilket også påvirker efterspørgslen efter andre varer. Forholdet mellem olie, kul og fjernvarme er upåvirket af det relative prisforhold mellem disse (Leontieffunktion).
Figur 2. Strukturen i husholdningernes efterspørgsel |
 |
|
|
Tilmeld nyhedsbrev