MODULA (MOdel with DUal LAbour markets) er en anvendt generel ligevægtsmodel med særligt fokus på det danske arbejdsmarked. Modellen blev udviklet i efteråret 1997 med henblik på analyser af virkningerne af et beskæftigelsesfradrag og af reduktioner i arbejdsløshedsunderstøttelsen. MODULAs væsentligste egenskaber er beskrevet her, mens en samlet modeldokumentation findes i Arbejdspapir fra sekretariatet 1998:1.

MODULAs hovedkarateristika:

1. Beskriver en statisk og stationær økonomi svarende til den danske i 1994
2. Husholdninger og virksomheder har optimerende adfærd
3. Indeholder ti typer af husholdninger, tre private erhverv og en offentlig sektor
4. Antager fuldkommen konkurrence på indenlandske varemarkeder
5. Antager imperfekt substitution mellem inden- og udenlandske varer
6. Har flydende valutakurs og statiske valutakursforventninger
7. Antager fuldkommen international kapitalmobilitet
8. Har duale arbejdsmarkeder med imperfektioner

Husholdninger, erhverv og arbejdsmarkedet i MODULA
Den voksne danske befolkning er i MODULA opdelt i fire kategorier, der ses i rækkerne af nedenstående figur. Først er der en kategori bestående af personer uden for arbejdsstyrken, f.eks. pensionister. Personer i arbejdsstyrken er dernæst inddelt i tre uddannelseskategorier. Højtuddannede husholdninger består af personer med en LVU eller MVU. Kategorien af kortuddannede husholdninger omfatter personer med en KVU eller en erhvervsuddannelse, mens personer uden erhvervsuddannelse udgør kategorien af ufaglærte. Det er antaget i modellen, at fordelingen af den samlede befolkning på disse fire kategorier er konstant.

For de tre husholdningskategorier, der tilhører arbejdsstyrken, gælder, at de enten kan være ansat i et af modellens fire erhverv eller være ledige. Dette er illustreret ved krydserne i figurens søjler. For de beskæftigede er det imidlertid antaget, at husholdningerne delvist anser det for ligegyldigt, hvilken sektor de arbejder i, da lønnen er den samme. Dette er illustreret ved prikkede kasser i figuren. Eksempelvis betyder det ikke noget for de højtuddannede, hvilken af de tre private erhverv de er beskæftiget i, mens offentlig beskæftigelse anses for forskellig fra privatansættelse. Det skyldes, at den offentlig lønnen er lavere end den private. Der er tilsvarende argumenter for opdelingen af de beskæftigede kortuddannede og ufaglærte husholdninger.

Idet alle husholdninger uden for arbejdsstyrken naturligt er kategoriseret som ikke beskæftiget, indeholder modellen ti husholdningstyper, hver svarende til en af de ti kasser i figuren. Endvidere gælder at der til hver af de seks beskæftigede husholdningstyper høre et arbejdsmarked og en lønsats.

Arbejdsmarkedet i MODULA

Antagelserne om arbejdsmarkedets funktionsmåde er afgørende for, i hvilket omfang man gennem omlægninger i skattesystemet kan påvirke ledighed og beskæftigelse. Arbejdsmarkedet for de ufaglærte er illustreret i nedenstående figur.

Udbuddet af ufaglært arbejdskraft findes til højre, og dette skal matches med virksomhedernes efterspørgsel, som findes til venstre. Virksomhederne er opdelt en primær og en sekundær sektor. Lønnen for den ufaglærte arbejdskraft, der arbejder i den primære sektor, er bestemt i en lønfunktion. Denne lønfunktion afspejler, at der ikke er fuldkommen konkurrence på det primære arbejdsmarked, således at lønnen kan forklares ved (i) det reale dagpengeniveau, (ii) marginalskattesatsen, (iii) gennemsnitsskattesatsen og (iv) ledigheden.
 
Den ufuldkomne konkurrence betyder, at lønnen er så høj, at virksomhedernes efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft er mindre end det samlede udbud. Derfor må nogle af de ufaglærte i stedet for enten tage beskæftigelse i den sekundære sektor, hvor lønnen er lavere end i den primære, eller gå ledige. Om, den ufaglærte vælger beskæftigelse til den markedsbestemte løn i den sekundære sektor eller ledighed, afhænger af den relative nytte, som den pågældende vil opnå i de to situationer.