Tilbage til forsiden KontaktLinksEnglish
  Søg:

Data og modeller


Nyheder


Tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
Print


Registerdata

Analyserne i rapporter fra De Økonomiske Råd er ofte baseret på registeroplysninger om personer, husholdninger og virksomheder. Registerdata er oplysninger, der er typisk er indsamlet til administrative formål af offentlige institutioner og myndigheder, men de er samtidig velegnede til analyser og forskning. Disse oplysninger suppleres i nogle tilfælde med oplysninger indsamlet ved interview eller særskilte undersøgelser. Oplysningerne samles af Danmarks Statistik og anonymiseres, inden de stilles til rådighed for sekretariatet.

Sekretariatet vedligeholder et større datasæt med personoplysninger for hele den voksne befolkning. Dette datasæt indeholder mange centrale oplysninger om uddannelse, indkomster, tilknytning til arbejdsmarkedet og familieforhold. Disse data er ofte udgangspunktet for sekretariatets undersøgelser, og de suppleres med oplysninger af særlig relevans for de enkelte analyser.  De første data stammer tilbage fra 1983, men kvaliteten af de første data er ikke på højde med kvaliteten af de seneste data. De nyeste registeroplysninger er nogle måneder gamle, men typisk er de et år eller 1½ år gamle, inden de er klar til anvendelse. Der er således kun få oplysninger, der kan anvendes til økonomiske forudsigelse.


Der anvendes også registeroplysninger om virksomheder, hvilket bl.a. er blevet brugt i forbindelse med kapitlet om produktivitet i rapporten fra efteråret 2010. Heri indgår regnskabsoplysninger, som Danmarks Statistik har indhentet ved interview, til supplement med registerdata.


Som eksempel på anvendelsen af registerdata kan nævnes kapitlet om indkomstfordeling i rapporten fra efteråret 2011, hvor der er anvendt indkomstoplysninger tilbage til første halvdel af 1980’erne. Samtidig er der anvendt indkomstdata frem til 2009, hvilket giver registeroplysninger for over 25 år, hvilket i international sammenhæng er ganske imponerende.

I rapporterne til Det Miljøøkonomiske Råd i 2010 og 2011 er anvendt registerdata suppleret med bl.a. informationer om støj, afstand til grønne områder, indkøbsmuligheder mv. til brug for analyser af de økonomiske effekter af trafikstøj og af rekreative områder. Dette illustrerer den brede anvendelse af registerdata til analyse af forskellige typer af problemstillinger.


Mulighederne for at anvende registerdata forøges løbende i takt med udbygningen af administrative registre. Vi forventer derfor at udvide anvendelsen af registerdata de kommende år.


Danish Economic Councils
Amaliegade 44 - DK-1256 København K - Danmark - Tel.+45 33 44 58 00 - E-Mail: dors@dors.dk