Dansk Økonomi, efterår 2016

Kapitel V: Indkomst- og formuefordeling

Hovedbudskaber

  • Uligheden i de disponible indkomster er steget i Danmark de seneste 25 år, og uligheden målt ved Gini-koefficienten ligger i dag på 0,27, hvor den i 1990 var 0,20. Ændringen kan bl.a. spores til, at personerne med de 10 pct. højeste indkomster nu får en højere andel af den samlede indkomstmasse.
  • Stigningen i uligheden kan ikke henføres til øget eller reduceret betydning af en enkelt indkomsttype, men det er et resultat af ændret betydning og fordeling af arbejdsindkomst, kapitalindkomst, overførselsindkomst og skatter.

  • Formuerne i Danmark er mere ulige fordelt end indkomsterne, hvilket bl.a. skyldes, at formuerne varierer meget med alderen. Formuerne er omtrent nul ved en alder på 25 år, mens formuen er størst omkring de 65 år, hvor de fleste har trukket sig tilbage.

Kapitel V  kort fortalt

De seneste 25 år er uligheden i Danmark steget fra 0,20 til 0,27 målt ved Gini-koefficienten. Uligheden er dog også steget i OECD som helhed, og Danmark er fortsat blandt de økonomisk set mest lige samfund.

Flere bidrag til den stigende ulighed

Det er muligt at identificere en primær årsag til den stigende ulighed. En dekomponering af udviklingen i uligheden i bidrag fra de forskellige indkomsttyper viser tvært imod, at der er mange kilder til udviklingen. Et bidrag kommer fra arbejdsindkomsten, som er blevet mere ulige fordelt de seneste 25 og især efter 2008. Udviklingen i kapitalindkomsternes har også bidraget. Kapitalindkomsterne har således udgjort en stigende andel af den samlede indkomst, og det har været til fordel for personer med høje indkomster.

Skatter og offentlige indkomstoverførsler udligner

Indkomstskatterne har bidraget til at reducere uligheden de seneste 25 år. Det skyldes, at indkomstskatterne er progressive. Derfor har skattesystemet modereret effekten på de disponible indkosmter af den stigende ulighed i arbejds- og kapitalindkomster. I modsat retning har det dog trukket, at der er gennemført en række skattereformer, som har gjort skattesystemet mindre progressivt. Overførselsindkomster bidrager også til at skabe lighed. Den udlignende effekt er dog også aftaget de seneste 25 år, hvilket bl.a. kan henføres til, at ledigheden blandt de forsikrede er faldet.

Formuer er ulige fordelt

Formuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne, hvilket bl.a. skyldes, at formuerne varierer med alderen. Unge omkring 25 år har således typisk ingen formue, mens den når et maksimum for personer omkring 65 år, hvor pensionsopsparingen topper. De vigtigste dele af aktiverne er ejerboliger og pensionsopsparing, mens passiverne næsten udelukkende er lån hos banker og realkreditinstitutioner. Den ulige fordeling af formuen ekskl. pensionsopsparing synes at have været nogenlunde stabil de seneste 25 år. Pensionsopsparing har dog stor betydning for formuefordelingen i 2014, som er det eneste år, hvor der foreligger oplysninger om pensionsformuer. Udbredelsen af pensionsopsparing siden starten af 1990’erne har formodentlig haft en udlignende effekt på formueuligheden siden da.

 

Del af
Publikationens forside - Dansk Økonomi, efterår 2016

Dansk Økonomi, efterår 2016