Dansk Økonomi, forår 2015
Kapitel II: Offentlige finanser
Hovedbudskaber
- Det faktiske underskud i 2016 forventes at blive 3,0 pct. af BNP, og der skal dermed ikke meget til for, at Danmark bryder med EU’s 3 pct.-grænse. Underskuddet lige omkring 3 pct.-grænsen skønnes dog at blive midlertidigt, hvorfor det ikke vurderes, at der er behov for at ændre den planlagte finanspolitik af den grund
- Danmarks finanspolitik er grundlæggende solid, når man ser på tiden efter 2020, selvom man tager befolkningens stigende levetid og de svindende skatteindtægter fra Nordsøen med i betragtning. Der er dog udsigt til en hængekøje i saldoen med stigende underskud i årtierne efter 2020. Hængekøjen vurderes primært at være et juridisk og politisk problem - og i mindre grad et reelt, økonomisk problem
- De seneste år har der været overskridelser af målene for de offentlige investeringer. Der er behov for, at der kommer styr på de offentlige investeringer, og at der er gennemsigtighed omkring den offentlige investeringsramme. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at regeringen planlægger en væsentlig reduktion i de offentlige investeringer frem mod 2020
Kapitel II kort fortalt
I 2016 forventes et faktisk underskud på 3,0 pct. af BNP og et strukturelt underskud på 0,2 pct. af BNP. Der skal derfor ikke meget til for at bryde med EU’s underskudsgrænse i 2016. Frem mod 2020 forventes dog en forbedring af de offentlige finanser, som afspejler en konjunkturnormalisering og en strukturel forbedring, som i høj grad skyldes en ventet stigning i den strukturelle beskæftigelse. Der ventes et overskud på 0,5 pct. af BNP i 2020.
Finanspolitikken fortsat holdbar
Finanspolitikken er godt og vel holdbar på helt lang sigt på trods af befolkningens stigende levealder og udtømningen af olie- og gasreserverne i Nordsøen. Holdbarhedsindikatoren er 0,3 pct. af BNP, dvs. at den offentlige gældskvote ville være stabil på lang sigt, selvom man permanent reducerede den primære offentlige saldo med 0,3 pct. af BNP eller 7 mia. kr.
Hængekøjen i saldoen
I årtierne efter 2020 forventes der at ske en midlertidig, men længerevarende forværring af saldoen. Saldoen vil i formandskabets fremskrivning overskride grænsen på ½ pct. af BNP i en årrække fra omkring 2030, inden den igen bliver positiv. Det er dog mere et formelt end et reelt økonomisk problem, ikke mindst fordi den offentlige sektor har et meget stort skjult aktiv i form af den udskudte skat af de danske pensionsformuer. Hvis afkastet af dette aktiv officielt blev modregnet i saldoen, ville hængekøjeproblemet forsvinde helt. Formandskabet mener derfor, at EU’s regelsæt bør ændres, så det tager mere hensyn til landenes reelle finanspolitiske stilling. Er det ikke muligt, kan en omlægning af ratepensionsskatten i sidste ende løse problemet. Der er dog endnu en del år til, at man behøver at træffe en definitiv beslutning om hængekøjen.
Udgiftslofter og offentlige investeringer
Det vurderes, at budgetterne for 2015 ligger under de fastlagte udgiftslofter og regnskaberne for 2014 viser, at både stat, kommuner og regioner har overholdt de respektive budgetter og dermed udgiftslofterne. De seneste år har specielt udgifterne til asylmodtagere og EU-bidraget vist sig vanskelige at styre på den korte bane, hvorfor det bør overvejes at få et mere langsigtet perspektiv for disse udgifter i udgiftspolitikken. Der har de seneste år været gentagne overskridelser af målene for de offentlige investeringer. Der bør skabes fuld gennemsigtighed omkring den offentlige investeringsramme herunder et overblik over offentlige investeringsprojekter, som er igangsat eller besluttet.
Forsigtighedsprincippet
Med budgetloven er der indført et såkaldt forsigtighedsprincip, som skal understøtte, at finansiering af højere udgifter eller lavere skatter altid er “konkret og besluttet”. Et væsentligt element i et forsigtighedsprincip bør være, at der systematisk redegøres for konsekvenserne af politiske aftaler for alle relevante finanspolitiske mål – både i de enkelte år og på lang sigt. Det skal ikke mindst være klart, hvad der regnes i for hold til, da tiltag kan påvirke målene forskelligt.
