Dansk økonomi er i fin form - der er ikke akut tegn på overophedning

Otte års lavkonjunktur er slut i Danmark, og alt tyder på, at vi er på vej ind i en situation, hvor der lægges stigende pres på kapaciteten i økonomien. Når økonomien bevæger sig fra lavkonjunktur til højkonjunktur bliver det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere de rigtige medarbejdere, og det vil helt naturligt lægge en dæmper på væksten.

Der er en diskussion om, hvordan politikerne skal forholde sig til den nye situation. Diskussionen handler i høj grad om, hvorvidt der skal foretages politiske tiltag for at øge arbejdsudbuddet. I denne kommentar vil vi forklare, hvor vi står i denne debat.

Ikke akut tegn på overophedning

Danmark oplevede senest en overophedning i 2006 og 2007 og efterfølgende et større økonomisk tilbageslag. Set i lyset af erfaringerne i 2000erne er det derfor helt naturligt at diskutere, hvorvidt der er behov for politiske indgreb, så vi ikke udsættes for en ukontrolleret overophedning igen.

I 2000erne blev der for eksempel opbygget store ubalancer rundt omkring i økonomien. Set i bagklogskabens klare lys kunne næsten alle nøgletal begrunde et politisk indgreb. Boligpriserne voksede voldsomt godt hjulpet af skattestoppet. Virksomhedernes lønkonkurrenceevne i forhold til udlandet var forværret gennem en længere periode. Finanspolitikken var ikke holdbar, og der var høj lånefinansieret vækst i privatforbruget.

Vi har netop offentliggjort en opdateret konjunkturvurdering, hvor blandt andet presset på arbejds- og boligmarkedet diskuteres.

Lad os med det samme sige, at økonomien målt efter langt de fleste nøgletal er mere sund i dag. Der er nogle indikatorerne på arbejdsmarkedet, som kan give anledning til bekymring, men samlet set tegner indikatorerne ikke et billede af en uholdbar situation.

I dag taler man om husholdningernes store opsparing. Virksomhedernes lønkonkurrenceevne er forbedret markant, og overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. De offentlige finanser er sunde, og det er allerede besluttet at hæve efterløns- og folkepensionsalderen de kommende år. Det understøtter, at arbejdsstyrken gradvist øges.

Den nuværende økonomiske situation er derfor langt fra situationen i 2000erne. Vores vurdering er, at konjunktursituationen er neutral, men at der er nogle nøgletal, som peger i retning af, at optimismen ikke helt er kommet tilbage i dansk økonomi. For eksempel er investeringerne og det private forbrug stadig relativt beskedent. Virksomhedernes lønkonkurrenceevne er god, og der er plads til at øge lønningerne lidt, hvis virksomhederne for eksempel har behov for at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

På baggrund af en samlet vurdering af nøgletallene vurderer vi derfor ikke, at dansk økonomi er overophedet, og der er dermed ikke behov for yderligere politiske indgreb med udgangspunkt i konjunktursituationen i dag.

Godt tidspunkt at øge udbuddet af arbejdskraft

Vi kender ikke den økonomiske situation om et år. Hvis presset på økonomien bliver større end ventet, kan der være behov for at handle hurtigt. Derfor kan det allerede på nuværende tidspunkt være nyttigt at gøre sig overvejelser om, hvilke mulige tiltag, der kan reducere presset på økonomien.

Vores seneste vurdering viser, at finanspolitikken er omtrent neutral for væksten i 2018 og 2019. Vores anbefaling er, at man politisk bør være klar til at stramme finanspolitikken, hvis økonomien udvikler sig hurtigere end forventet. Traditionelle finanspolitiske stramninger er (sammen med tiltag, der går direkte efter boligmarkedet) reelt den eneste mulighed, hvis man ønsker at modvirke en overophedning, som er i gang.

Den nuværende konjunktursituation er et godt tidspunkt for reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft. Reformer er hensigtsmæssige, hvis man ønsker at øge kapaciteten i økonomien. Med udsigt til en højkonjunktur er det et godt tidspunkt, selvom effekten af generelle reformer er begrænset i forhold til at modvirke et pres på arbejdsmarkedet, der allerede er under opbygning.

Vi har for eksempel anbefalet lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft i Danmark gennem en reduktion af beløbsgrænsen, og ved at fjerne topskatten de første fem år en udlænding arbejder i Danmark. Vi har foreslået disse tiltag, da de giver en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark i både en højkonjunktur og en lavkonjunktur.

For at opsummere. Den aktuelle konjunktursituation vurderes ikke at kræve yderligere politiske tiltag. Såfremt den gunstige økonomiske situation udvikler sig til en egentlig overophedning, så er løsningen i givet fald en stramning af finanspolitikken. Samtidig er det et gunstigt tidspunkt at gennemføre ønskede strukturreformer, der enten øger arbejdsudbuddet eller understøtter stigende produktivitetsvækst.