Væksten i Danmark

Dansk vækst siden finanskrisen - hvor slemt står det til?

Regeringen har netop afholdt et økonomisk topmøde, hvor det blev drøftet hvilke udfordringer, der skal håndteres i en kommende 2025-plan. Planen vil sandsynligvis få fokus på at øge den økonomiske vækst. Og det giver god mening - den danske vækst har været lav igennem længere tid. Men før man fra politisk side fastlægger, om problemet skal løses med små justeringer eller større ændringer, er det væsentligt at kende vækstkrisens omfang. Det bidrager vi til i den nye vismandsrapport.

Den økonomiske vækst har været svag de seneste år. Blandt 26 EU- og OECD-lande har kun otte haft en lavere vækst i BNP pr. indbygger siden 2009, og flere af disse har modsat Danmark været ramt af den europæiske statsgældskrise. Billedet er det samme, hvis vi betragter perioden siden 2000; så er det faktisk kun tre lande, der har oplevet en lavere BNP-vækst.

Men disse rå tal fortæller ikke hele historien. Bag den svage vækst gemmer der sig to væsentlige forhold, der modererer – men ikke fjerner – indtrykket af en svag BNP-vækst i Danmark.

Den ene modererende faktor er udviklingen i det danske bytteforhold. Bytteforholdet er et mål for, hvor meget købekraft vi får ud af at eksportere. Hvis priserne på de varer, vi sælger til udlandet, stiger hurtigere end priserne på de varer, vi køber fra udlandet, bidrager det til den økonomiske vækst, selvom det ikke tæller med i BNP. Tages der højde for dette, løftes den årlige vækst med 0,2 pct.point for perioden 2009-14.  Kun få andre EU- og OECD-lande har opnået ligeså store gevinster fra bytteforholdet.

Den anden modererende faktor er befolkningsudviklingen. Andelen af personer i de erhvervsaktive aldre er faldende. Det lægger pres på væksten, men er et generelt billede man genfinder i andre vestlige lande, når man ser på tiden siden finanskrisen.

Men det overses ofte, at der også blandt personer i de erhvervsaktive aldre er sket en forskydning i retning af, at Danmark har fået flere 15-29-årige og færre 30-44-årige end andre lande. Dette har reduceret Danmarks vækst relativt til andre lande, fordi 15-29-årige bruger en stor del af deres tid på at uddanne sig, mens 30-44-årige er arbejdsmarkedets kernetropper. Vi anslår, at befolkningsudviklingen kan forklare op mod 0,4 pct.point af det årlige danske vækstefterslæb overfor en række EU- og OECD-lande.

Det er en vigtig konklusion, fordi den betyder, at den relativt lave danske vækst i et vist omfang er midlertidig. Vi vurderer således at aldersforskydninger blandt de erhvervsaktive vil betyde en lidt højere dansk vækst end i andre lande frem mod 2050. Konklusionen betyder også, at en væsentlig forklaring på den lave danske vækst vedrører forhold, der er uden for den økonomiske politiks kortsigtede rækkevidde. Fænomenet skyldes den stigning i antallet af børn, der blev født fra midt-80’erne og op igennem 90’erne.

Når Danmarks udvikling i bytteforhold og befolkningsudvikling tages i betragtning, bliver udfordringen med at forstå Danmarks relativt lave vækst siden 2009 mindre. Faktisk kravler vi fra bunden af det internationale selskab til midterfeltet, og afstanden til toppen bliver en del mindre, som det fremgår af figuren.

Men selvom vækstefterslæbet i Danmark er mindre end det umiddelbart ser ud, er der svaghedstegn, som den økonomiske politik i en kommende 2025-plan bør have fokus på.

Det ene svaghedstegn vedrører produktiviteten, som kun stiger langsomt i Danmark, hvorfor et fortsat politisk fokus på denne problemstilling er relevant. Det udestår samtidig at blive klogere på, hvorvidt Danmarks gunstige bytteforhold kan forventes at fortsætte, og i hvilket omfang bytteforholdsgevinsterne reelt er et alternativ til produktivitetsgevinster.

Det andet svaghedstegn er erhvervsdeltagelsen, som har udviklet sig svagere end i mange andre lande. Dette skyldes i særlig grad en mindre erhvervsdeltagelse blandt unge. Det skal ses i lyset af, at antallet af studerende udenfor arbejdsstyrken siden 2009 er steget med 73.000 personer. Stigningen er ikke overraskende i lyset af de skærpede politiske uddannelsesmålsætninger. Hertil kommer den svage konjunkturudvikling, som har fået flere unge til at søge over i uddannelse i årene efter krisen. På kort sigt reducerer den stigende uddannelsesaktivitet produktionen og dermed væksten. På længere sigt må væksten forventes at blive styrket af en bedre uddannet arbejdsstyrke.

Alt i alt er den danske vækst svag, men ikke så svag, som den ofte fremstilles. I lyset af de svaghedstegn der er at spore, er det naturligt, at en kommende 2025-plan indeholder elementer, der bidrager til at øge den økonomiske vækst i de kommende år.  

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Af formandskabet for De Økonomiske Råd, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen og Torben Tranæs

Berlingske, Politiko, 4. juni 2016
Skrevet i relation til