Globalisering og tab af arbejdspladser

Globaliseringen har påkaldt sig en enorm interesse i de seneste år, og udviklingen frygtes af mange at ville føre til store tab af arbejdspladser. Udviklingen giver dog oplagte gevinster, og udfordringerne i forbindelse med et større pres på dele af arbejdsmarkedet kan mødes gennem en uddannelsesstrategi.


Hvad globaliseringen egentlig er, findes der mange bud på. Set ud fra en økonomisk synsvinkel dækker globaliseringen overordnet over en række forhold, der på den ene eller anden måde fører til en mere integreret verdensøkonomi og derved øger den gensidige afhængighed i den økonomiske udvikling mellem lande. Globaliseringen kan derfor defineres som den proces, der fører til en mere integreret verdensøkonomi. Væsentlige elementer i denne proces er et stigende handelsomfang, et stigende investeringsomfang på tværs af grænser og endelig den teknologiske udvikling.


Betragtet på denne måde er globaliseringen ikke et nyt fænomen. Faktisk kan globaliseringen på mange måder betragtes som en tilbagevenden til den åbenhed, som prægede verden før den tiltagende protektionisme op til og efter verdenskrigene. Først i de seneste årtier er udenrigshandlen i mange lande nået samme andel af bruttonationalproduktet (BNP), som var gældende omkring forrige århundredeskifte.

Hvis vi alene ser på perioden fra 1960’erne og frem, er der sket en markant stigning i den internationale handel. Eksporten og importen er i denne periode typisk vokset dobbelt så hurtigt som BNP. Udviklingen afspejler ikke kun afvikling af handelsbarrierer, men også nye muligheder for handel betinget af teknologiske fremskridt. Handlen har skiftet karakter fra at være med standardprodukter til i højere grad at omfatte mere differentierede varer (dvs. varianter af ensartede varer, f.eks. i forskellige kvaliteter) og delkomponenter til videre produktion. Målt i forhold til værditilvæksten i de vareproducerende erhverv overstiger varehandlen i nogle lande, inkl. Danmark, 100 pct. i dag. På den baggrund kan der argumenteres for, at verden er blevet mere integreret end nogensinde før.


Handel med delkomponenter er en naturlig følge af muligheden for at opsplitte produktionen på forskellige lokaliteter. Virksomheder vælger i stigende grad at outsource dele af deres produktion til udlandet. Det hænger bl.a. sammen med den teknologiske udvikling, der har ført til bedre lagerstyringsmetoder, hurtigere kommunikationsveje og lavere transportomkostninger. Endvidere har dereguleringer, bl.a. ophævelse af begrænsninger på udenlandsk ejerskab og styrket konkurrencepolitik, muliggjort eller nødvendiggjort omkostningsbesparende produktionsomlægninger. En måde at vurdere omfanget af outsourcing på er at se på importen af halvfabrika, der indgår i danske virksomheders produktion. Udviklingen i dette mål for outsourcing viser en jævn stigning over tid, som må formodes at fortsætte i de kommende år, jf. figur 1.


Figur 1: Outsourcing i fremstillingserhverv

Anm.: Outsourcing er målt som importeret forbrug i produktionen i forhold til

værdien af produktionen.

Kilde: Det Økonomiske Råd (2004).


Et andet kendetegn ved globaliseringen er et stigende ejerskab på tværs af grænser gennem såkaldte udenlandske direkte investeringer. I slutningen af 90’erne steg disse investeringer nærmest eksplosivt i såvel Danmark som i andre industrialiserede lande. I 2000 udgjorde de danske investeringer i udlandet mere end 40 pct. af BNP mod et niveau på under 10 pct. før 1990. Den voldsomme vækst i de direkte investeringer gælder både indgående og udgående; stigningen kan i noget omfang henføres til store enkeltstående investeringer inden for især telekommunikation, luftfart og andre transporterhverv, elektricitet og andre forsyningserhverv samt finansielle tjenester i forbindelse med dereguleringer. I de seneste år er omfanget af de direkte investeringer dog faldet igen, men dette må antages at være et midlertidigt fænomen fremkaldt af svagere konjunkturer.


Mens varer og kapital i stigende grad flyder over grænser, er arbejdskraftens internationale bevægelighed ret begrænset. I Danmark har antallet af udvandrede danskere i alderen 17-62 år ligget rimeligt stabilt i 1990’erne på omkring 14.000 personer om året, og udvandringsmønstret på tværs af uddannelsesbaggrund og indkomstforhold har heller ikke ændret sig i perioden. Udvandringstilbøjeligheden er størst for højtuddannede og personer med en høj indkomst, men kun 30 pct. af disse personer er fortsat i udlandet efter seks år. De hjemvendte danskere får en højere indkomst, end hvis de var blevet i Danmark.

Indvandring af udlændinge fra OECD-lande ligger på omkring 9.000 personer om året.

Fremkomsten af ny teknologi har på mange måder været drivende for de seneste årtiers tættere økonomiske integration. Ny teknologi må derfor opfattes som en væsentlig og integreret del af globaliseringsprocessen. Teknologiske forandringer har derudover en selvstændig betydning for bl.a. produktivitetsudvikling, efterspørgslen efter forskellige typer af arbejdskraft og udviklingen af nye produkter. Hertil kommer de politiske beslutninger, der har været igangsættende for globaliseringen. Disse beslutninger vedrører bl.a. afvikling af handelsbarrierer, liberalisering af kapitalbevægelser og harmonisering af regler. Andre beslutninger om f.eks. privatiseringer og dereguleringer er truffet nationalt, men givetvis påvirket af den internationale udvikling, der har affødt et øget krav til afkast og effektivisering.


En anden måde at anskue udviklingen på er at se på de indirekte og afledte konsekvenser af globaliseringen. En beskrivelse af globaliseringen kan således ske ved at se på potentielle gevinster og tab. Gevinsterne kommer i kraft af øget købekraft, der opstår som konsekvens af bl.a. en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, skærpet konkurrence, nemmere overførsel af teknisk og ledelsesmæssig know-how samt et bredere vareudbud. Tab er som regel langt mere synlige, og det er ofte dem, der er fokus på i debatten. De negative konsekvenser kommer bl.a. til udtryk ved forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft mod mere uddannet arbejdskraft. Det giver en tendens til øget ulighed enten i form af større lønforskelle eller større ledighed for visse grupper. Nogle andre typer af tab er tilpasningsomkostninger, som opstår i forbindelse med øget krav til fleksibilitet som følge af større dynamik på arbejdsmarkedet og øget krav til tilpasningsevne og innovationsevne som følge af hurtigere afskrivning på skabte værdier.


Forklaringer på skift i efterspørgslen efter arbejdskraft kan være øget handel med lavtlønslande, udflytning af arbejdspladser til udlandet i forbindelse med outsourcing og etablering samt teknologiske forandringer, der påvirker arbejdsmarkedets behov for forskellige færdigheder. Der er også andre forklaringer relateret til institutionelle forhold på arbejdsmarkedet, herunder mindsteløn og andre reguleringer. Med hensyn til handel og udflytning af arbejdspladser er konsekvenserne for arbejdsmarkedet efter alt at dømme begrænsede. Handel med såkaldte lavtlønslande udgør kun en mindre del af den samlede udenrigshandel og er i øvrigt også balanceret over for de fleste lavtlønslande. Antal nedlagte job som direkte konsekvens af outsourcing er begrænset. Flere undersøgelser peger på et omfang svarende til omkring 5.000 arbejdspladser om året i Danmark. Det efterlader teknologiske forandringer som den mest sandsynlige forklaring på forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft.


I modsætning til udviklingen i mange andre industrialiserede lande kan der i Danmark ikke konstateres tendenser til større ulighed. Afgørende for at dette ikke er sket, har været et stigende uddannelsesniveau i arbejdsstyrken og et forholdsvis fleksibelt arbejdsmarked, således at arbejdsstyrkens kvalifikationer har fulgt med arbejdsmarkedets behov. Nogle grupper på arbejdsmarkedet er dog blevet ramt, især tekstilarbejdere, der i forhold til andre hyppigere er blevet arbejdsløs eller har måttet skifte job og i mange tilfælde til lavere løn.

Fremover må der forventes en vis acceleration i outsourcing, og flere grupper på arbejdsmarkedet vil potentielt blive berørt. Den hidtidige stigning i befolkningens uddannelsesniveau er ved at tage af. En udfordring for velfærdsstaten vil være at gennemføre tiltag, der imødegår globaliseringens pres på arbejdsmarkedet gennem en uddannelses- og opkvalificeringsstrategi. I den seneste vismandsrapport er der skitseret nogle overvejelser i den retning. Som udgangspunkt kræver det en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen, uden at det går ud over den selvstændighed og kreativitet, som det danske skolesystem giver eleverne. Det vil ruste de unge bedre til uddannelsessystemet og senere arbejdsmarkedet. Endvidere bør der ses på afgifts- eller tilskudsmodeller, der kan sikre flere praktikpladser til unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Endelig bør der ske en målrettet efteruddannelsesindsats over for dem med et klart behov for opkvalificering. Et instrument, der kan anvendes i den forbindelse, er individuelle uddannelseskonti, som den enkelte lønmodtager har en klar ret til at trække på. Oprettelse af sådanne konti vil være en måde at synliggøre midler til efteruddannelse på og dermed tilskynde til mere uddannelse.


Hvis det ikke lykkes at løfte uddannelsesniveauet, må andre tiltag, der kan imødegå presset på dele af arbejdsmarkedet i forbindelse med udflytning af arbejdspladser og indførelse af ny teknologi, overvejes. Ændringer i dagpengesystemet kunne være en måde at skabe fleksibilitet på, og det kunne gøres ved at lade satsreguleringen følge lønninger for ufaglærte i stedet for den generelle lønudvikling. Herved undgås, at en stigning i aflønningen af højtuddannet arbejdskraft vil få bl.a. dagpenge og kontanthjælp til at stige og dermed presse de laveste lønninger op. Andre tiltag, der eventuelt kan gennemføres i kombination med ændret satsregulering, er skattelettelser målrettet mod de lavtlønnede og løntilskud målrettet mod ledige med de svageste kvalifikationer.


At bremse globaliseringstendenserne vil ikke være den rigtige måde at løse de fordelingsmæssige konsekvenser af globaliseringen på, fordi det vil være at give afkald på de oplagte gevinster. En protektionistisk reaktion på udviklingen vil medføre alvorlige skadelige virkninger for samfundsøkonomien.


Litteratur:

Det Økonomiske Råd (2001): Dansk Økonomi, efterår 2001. København.

Det Økonomiske Råd (2004): Dansk Økonomi, efterår 2004. København.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Peter Birch Sørensen

Børsen, 7.1.2005
Skrevet i relation til