Sund klimapolitik forhindrer ikke økonomisk vækst

En række forskere har for nyligt argumenteret for, at økonomisk vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik. Selv om intentionen er god, så indebærer en sådan retorik en markant overdrivelse af de økonomiske udfordringer ved at løse klimaproblemet.

I klimadebatten fremføres det synspunkt, at den økonomiske vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader. Andre peger omvendt på, at den økonomiske vækst er en forudsætning for, at vi har råd til at prioritere den nødvendige stramning af klimapolitikken. Begge vinkler i debatten syntes at gå ud fra, at det vil kræve grundlæggende ændringer i verdensøkonomien, hvis vi skal undgå temperatur stigninger over 2 grader. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at det faktisk er tilfældet.

Ligesom mange andre lande har Danmark forpligtiget sig til CO2 -reduktioner, der bidrager til at holde temperaturstigningen under 2 grader. Der er næppe tvivl om, at det vil kræve en stor indsats i Danmark og resten af verden, hvis denne målsætning skal nås, og at det forudsætter, at klimapolitikken strammes yderligere verden over.

Men vil den nødvendige prioritering af klimaet medføre en betydelig opbremsning af den økonomiske vækst og velstand de næste mange år? Er der tale om et grundlæggende valg mellem klimaet og den økonomiske vækst, som dele af debatten syntes at lægge til grund? 

I vores miljøøkonomiske rapport fra 2016 vurderede vi, at der vil være en samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,5 pct. af BNP, hvis Danmark skal blive fossilfri i 2050. Nogenlunde det samme resultat nåede Klimakommissionen frem til i 2010. I samme periode forventer vi en vækst i realindkomsten per person på ca. 1,5 pct. om året. En samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,5 pct. af BNP svarer således til, at hver enkelt dansker skal opgive ca. 4 måneders økonomisk vækst ud af den samlede økonomiske vækst frem til 2050.

Ifølge IPCC og OECD er omkostningerne ved at nå klimamålsætningerne noget større på verdensplan – svarende til 1-3 års vækst ud af de samlede mere end 30 års vækst frem til 2050. 

Der er betydelig usikkerhed om omkostningerne for Danmark og resten af verden ved at nå målsætningen om at holde temperaturstigningen under 2 grader. Men ovennævnte tal tyder ikke på, at vi står ikke over for et grundlæggende valg mellem enten økonomisk vækst eller klima. Formentlig svarer omkostningen ”kun” til, at verden går glip af væksten i få år.

Bestemt er 1-3 års vækst en ganske betydelig omkostning. Det er derfor vigtigt, at klimapolitikken tilrettelægges fornuftigt og omkostningseffektivt – ellers kan den blive væsentligt dyrere. I Danmark betyder det for eksempel, at alle drivhusgas udledninger skal i spil og at landbruget og resten af erhvervslivet i højere grad end i dag skal bidrage med at reducere deres udledninger.

Men den nødvendige klimapolitik kræver ikke noget, der bare ligner et opgør med den fremtidige økonomiske vækst – hverken for Danmark eller resten af verden. Det er en forkert præmis at tage klimadebatten på.

Den gode nyhed er, at det er en forholdsvis overkommelig økonomisk opgave at gennemføre den nødvendige klimaomstilling af økonomien for både Danmark og resten af verden – sammenlignet med at opgive den økonomiske vækst mange år fremover.

Men selv om opgaven set i det perspektiv er økonomisk overkommelig, er det en forudsætning, at den prioriteres politisk bredt i verden, hvis klima målsætningerne skal nås. Uden yderlige opstramning af klimapolitikken i EU og resten af verden vil 2 graders målsætningen ikke kunne holdes.