Indvandring af arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft er en økonomisk gevinst

Indvandringen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark er vokset eksplosivt de seneste år. Figuren viser, at antallet af indvandrere med beskæftigelse som opholdsgrundlag er mere end femdoblet siden 2004. Stigningen er primært drevet af de europæiske lande, men stigningen i antallet af indvandrere fra lande uden for EU/EØS er noget mindre. Reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed har gjort det relativt nemt for EU/EØS borgere at opnå job i Danmark. Borgere fra andre lande kan også få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, men det er sværere og skal foregå via de erhvervsrettede ordninger, som Beløbsordningen, Positivlisten og tidligere via den nu afskaffede Greencard-ordning.

Indvandring af arbejdskraft, der finder beskæftigelse, er som udgangspunkt en økonomisk gevinst for dansk økonomi set under ét. Det er der flere grunde til. For det første tyder internationale studier på, at de styrker såvel produktiviteten i virksomhederne som gennemsnitsindkomsten blandt indfødte. For det andet vil beskæftigede indvandrere typisk styrke de offentlige finanser, da de ofte er i landet, mens de er erhvervsaktive og rejser, inden de forlader arbejdsmarkedet. De befinder sig dermed i landet i de perioder af deres liv, hvor de bidrager mest til de offentlige finanser. Og for det tredje kan situationer med overophedning på arbejdsmarkedet i højere grad undgås, hvis virksomhedernes har smidig adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det kan bidrage til, at et konjunkturbetinget pres på lønningerne ikke ødelægger et konjunkturopsving og fører til eller forstærker en efterfølgende lavkonjunktur.

Selvom den erhvervsrettede del af indvandringen er en fordel for landets samlede økonomi, er det ikke alle, der opnår en økonomisk gevinst. I forårets vismandsrapport undersøgte vi, hvordan indvandring af arbejdskraft påvirker beskæftigelse og løn blandt forskellige grupper på det danske arbejdsmarked. Det er et vanskeligt spørgsmål at afklare, men vores analyser tyder på, at en stigning i andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet svækker beskæftigelsesmulighederne for navnlig ufaglærte, men også for faglærte arbejdere på kort sigt. Dette skal ses i lyset af, at det navnlig er antallet af lavtlønnede udlændinge, som er steget kraftigt de seneste år.

Vores analyser tyder imidlertid ikke på, at lønnen for indfødte danskere med de laveste lønninger i gennemsnit bliver påvirket af, at andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet stiger. I det midterste og det øvre indkomstsegment er der tegn på, at lønnen stiger lidt. En forklaring herpå er, at en betydelig del af indvandrerne bliver ansat i stillinger, der har begrænset kvalifikationskrav. Denne arbejdskraft er relativ billig, men skal bruges i produktionen sammen med mere velkvalificeret arbejdskraft, før det er en god forretning for virksomhederne. Den udenlandske arbejdskraft øger således efterspørgslen efter velkvalificerede danske medarbejdere, hvilket kan smitte af på deres lønninger.

Effekten af indvandringen af udenlandsk arbejdskraft på de indfødtes beskæftigelse og løn giver anledning til fordelingspolitiske overvejelser både om omfanget og typen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Gevinsten for dansk økonomi i form af øgede gennemsnitsindkomster og forbedring af de offentlige finanser skal med andre ord opvejes mod, at ufaglærte og faglærte står overfor en forøget risiko for at miste deres job.

I vores rapport fra maj konstaterer vi, at danske virksomheder i dag har let adgang til ufaglært udenlandsk arbejdskraft, som de også importerer i stor stil, mens det går anderledes trægt med at tiltrække specialiseret og mere kvalificeret arbejdskraft. Rapporten indeholder derfor forslag til, hvordan Danmark kan tiltrække flere vellønnede og kvalificerede udlændinge.

Én mulig vej til at tiltrække flere udlændinge med mellemhøje eller høje indkomster er at sænke Beløbsordningens grænse på 408.800 kr. Grænsen angiver, hvor meget indvandrere fra lande uden for EU/EØS mindst skal tjene for at kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark via denne ordning.

En anden måde at øge andelen af højtuddannede udlændige på kunne være at fjerne topskatten i eksempelvis de første fem år, udlændinge er i Danmark. Det er nemlig sandsynligt, at den relativt hårde beskatning af høje indkomster hæmmer lysten til at arbejde i Danmark for veluddannede udlændinge.

Endelig kunne en tredje vej være en generel omlægning af finansieringen af kandidatuddannelserne, der vil gøre det mere attraktivt for udlændinge at blive i Danmark efter afslutningen af deres uddannelse. Almindeligvis forlader udenlandske studerende landet kort efter afslutningen af deres uddannelse. En omlægning kunne gå i retning af større egenfinansiering af uddannelsen ved, at den enkelte studerende optager lån, der efterfølgende skal tilbagebetales. Tilbagebetalingen kunne ske ved, at den enkelte fik tildelt et beskæftigelsesfradrag i fem til ti år, og skatteværdien heraf blev brugt til tilbagebetaling af lånene.

Et lille land som Danmark er helt afhængig af andre lande i form af international handel, spredning af viden og udveksling af arbejdskraft. Der er på længere sigt et stort behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Danske unge fravælger i betydeligt omfang de erhvervsfaglige uddannelser til fordel for de mere boglige uddannelser. Det betyder, at der kan blive mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at Danmark, samtidig med at vi letter adgangen for højt kvalificeret arbejdskraft, vedbliver at tiltrække faglært arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa, som det er sket de seneste mere end ti år.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Af formandskabet for De Økonomiske Råd, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen og Torben Tranæs

Politiken, 3. september 2017
Skrevet i relation til