Bag om DØR

I mere end 60 år har De Økonomiske Råd fungeret som uvildige økonomisk-politisk rådgivere.

Historien bag De Økonomiske Råd er lang. Den begynder i 1962, da Det Økonomiske Råd blev nedsat med opgaven 

"at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser".

Det er historien om ét råd, der blev til to. Om en særlig konstellation mellem råd og formandskab. Og det er historien om en institution, der navigerer i et spændingsfelt mellem politik og økonomi. Senest, med rollen som finanspolitisk vagthund, har den fortælling fået endnu en nuance. 

I et jubilæumsskrift, som kom i forbindelse med, at De Økonomiske Råd fyldte 50 år, blev den historie fortalt. Læs mere om historien bag De Økonomiske Råd her