Økonomi og Miljø 2017
Kapitel II: Grønne afgifter og effektiv miljøregulering
Hovedbudskaber
- Grønne afgifter er generelt et effektivt reguleringsinstrument, hvis afgifterne er fastsat ud fra miljøbelastning. Formandskabet vurderer imidlertid, at nogle grønne afgifter er højere end de burde være, hvilket bl.a. kan afspejle provenuhensyn.
- Der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster ved en omlægning af flere af de eksisterende grønne afgifter. Formandskabet anbefaler at sænke afgiften på elektricitet. En sænkelse af afgiften på almindeligt elforbrug vurderes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 mia. kr. pr. år.
- Der er en række fritagelser eller stærkt reducerede afgifter for virksomheder. Formandskabet anbefaler, at virksomheder ikke fritages fra grønne afgifter, som er fastsat ud fra miljøbelastning eller for at opnå opfyldelse af miljømålsætninger.
-
I nogle tilfælde reguleres miljøeffekter ved regelregulering i form af f.eks. krav om brug af bestemte teknologier i stedet for grønne afgifter. Formandskabet anbefaler, at grønne afgifter erstatter regelregulering, når det er praktisk muligt. Sammenlignet med afgifter medfører regelregulering, at virksomheder ikke betaler for den miljøskade, som deres produktion medfører. Dette har karakter af subsidiering af de forurenende virksomheder.
Kapitel II kort fortalt
Grønne afgifter bruges meget i Danmark. Omkring 9 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu stammer fra afgifter, der betegnes som grønne. Provenuet fra grønne afgifter i forhold til BNP er højere i Danmark end i vores nabolande og OECD som helhed.
Grønne afgifter er et effektivt reguleringsinstrument, hvis afgiftssatsen er fastsat ud fra miljøbelastning eller miljømålsætninger. Den udbredte brug af grønne afgifter i Danmark kan derfor i princippet afspejle, at vi sikrer en høj grad af miljøbeskyttelse på en omkostningseffektiv måde. Nogle af de grønne afgifter i Danmark giver imidlertid kun en tvivlsom eller indirekte miljøeffekt, eller afgiften er sat højere end miljøeffekten. Dette skyldes formentlig et ønske om at opnå et provenu til dækning af offentlige udgifter. En “for høj” grøn afgift er imidlertid typisk en samfundsøkonomisk mere omkostningsfuld måde at tilvejebringe provenu sammenlignet med f.eks. indkomstskat.
I kapitlet er udført en række beregninger, der illustrerer de samfundsøkonomiske omkostninger ved at have for høje grønne afgifter, uhensigtsmæssige fritagelser for virksomheder eller ved at anvende regelregulering frem for afgifter. Der er udført beregninger af ændringer i afgiften på elektricitet og vand. Derudover er udført en illustrativ beregning af effekterne af at erstatte regelreguleringen af landbrugets udledning af ammoniak med en egentlig ammoniakafgift. Beregningerne er udført ved brug af den generelle ligevægtsmodel REFORM, som er udviklet af DREAM.
