Der er ikke behov for finanspolitiske lempelser

Danmark fik en ny regering i november 2016. Regeringen skal i år vedtage en finanslov for 2018, og den kan have ønsker om at gennemføre ændringer i den økonomiske politik i 2017. Vi har netop offentliggjort en opdateret prognose for dansk økonomi og de offentlige finanser frem mod 2025.

På baggrund af denne har vi foretaget en vurdering af, hvad der er de økonomiske rammer for finanspolitikken de kommende år.

Ønsker man at gennemføre en finanspolitisk lempelse på kort sigt, er det relevant at stille sig mindst to spørgsmål. Er der behov for at lempe finanspolitikken, og er der plads til at lempe?

Det første spørgsmål handler om konjunktursituationen og om mængden af ledige ressourcer i økonomien. Det andet spørgsmål handler om det offentlige underskud set i forhold til de grænser, der blandt andet er fastsat i budgetloven og i forhold til de mellemfristede målsætninger.

Økonomien kan overophedes

Vores svar er grundlæggende "nej" til begge spørgsmål. Vi mener ikke, at der er behov for at lempe finanspolitikken for at få økonomien tilbage på ret køl. Finanspolitiske lempelser kan øge presset på arbejdsmarkedet og dermed risikere at overophede økonomien. Og vi mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig luft i det offentlige budget til større offentlige underskud på kort sigt.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil fremlægge en 2025-plan. Der er i Danmark en lang tradition for, at finanspolitikken planlægges syv-otte år frem af brede politiske flertal. Det har styrket troværdigheden og øget forudsigeligheden om de finanspolitiske rammer.

Vores nye prognose viser, at de offentlige finanser gradvist forbedres de kommende år, og vi venter offentlige overskud efter 2020. Der er derfor mere plads i de offentlige budgetter, når vi kigger tre-fire år frem i tiden. Det er dog vigtigt at understrege, at de offentlige overskud efter 2020 ikke kan bruges til underfinansierede lempelser i dag.

Tæt på underskudsgrænsen

Siden vores seneste prognose fra efteråret er der kommet megen ny information til. Det mest spektakulære er, at en revision fra Danmarks Statistik har øget bnpniveauet med ca. 40 mia. kr.

Revisionen af bnp betyder blandt andet, at de seneste års produktivitetsvækst slet ikke har været så dårlig, som tallene tidligere viste. Det er selvfølgelig positivt, men det påvirker ikke vurderingen af de offentlige finansers sundhedstilstand nævneværdigt.

Vi vurderer derfor fortsat, at underskuddet på de offentlige finanser bevæger sig tæt på budgetlovens underskudsgrænse de kommende år - og når vi er så tæt på grænsen, skal forudsætningerne ikke skride meget, før vi lige pludselig befinder os på den forkerte side.

De nye tal vedrører ikke direkte virksomhedernes vurdering af problemer med at skaffe arbejdskraft, men vi vurderer alligevel, at den samlede mængde af ledige ressourcer i dansk økonomi er mindre end tidligere antaget. Vores opdaterede prognose indebærer dermed, at risikoen for, at presset på arbejdsmarkedet øges for hurtigt de kommende år, er steget.

Snarere behov for at stramme

Hvis fremgangen og normaliseringen af konjunkturerne fortsætter som forventet, er det passende at stramme finanspolitikken gradvist. Gennemføres der ændringer af den økonomiske politik, der indebærer kortsigtede lempelser i forhold til det planlagte forløb, kan presset på arbejdsmarkedet blive øget yderligere. Dermed risikerer dansk økonomi at løbe ind i en overophedningssituation, som vi så før finanskrisen.

Der er dermed ikke grund til at mildne advarslen mod at slække finanspolitikken, som vi kom med i efteråret, snarere tværtimod: Der er hverken behov for eller plads til at lempe finanspolitikken de kommende år.