Sociale arv. Uddannelse virker i yderområderne

I en international sammenligning er den sociale mobilitet høj i Danmark: Mulighederne for at få en god uddannelse eller et vellønnet job afhænger i mindre grad af, hvordan ens forældre har klaret sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, end tilfældet er i mange andre lande. Det viser flere undersøgelser.

Der kan være forskellige forklaringer på dette. En mulig og ganske oplagt forklaring er, at der - trods visse forskelle - overalt i Danmark er adgang til daginstitutioner og skoler af relativt god kvalitet. Det kan bidrage til at kompensere for eventuelle forskelle i børnenes sociale baggrund.

Høj social mobilitet er positiv af flere grunde. For det første er det en værdi i sig selv, at den sociale arv er så lille som mulig: Mennesker bør ikke blive dårligt stillede af den grund, at deres forældre var det.

For det andet er det samfundsøkonomisk set en fordel, at mennesker får mulighed for at realisere deres potentialer, uanset hvor eller hvordan, de er vokset op. Det er med til at skabe samfundets velstand.

I den seneste vismandsrapport har vi undersøgt, om de relativt lige muligheder for børn på tværs af social baggrund nu også gælder i hele Danmark. Specielt har vi været optaget af at undersøge, om den sociale mobilitet er lige så høj i yderområderne som i den øvrige del af landet.

I vores analyse defineres yderområder rent geografisk som kommuner, hvor køretiden i bil til den nærmeste by med over 45.000 indbyggere er mindst en halv time for den midterste borger”.

Som udgangspunkt kunne man have den bekymring, at den sociale mobilitet i yderområderne ville være mindre end i det øvrige Danmark.

Vi ved eksempelvis, at uddannelsesniveauet typisk er lavere i yderområderne end i andre dele af Danmark. Da der kan være såkaldte positive afsmitningseffekter af at vokse op i et miljø, hvor uddannelsesniveauet generelt er højt, kunne det betyde, at det var relativt svært for mennesker, der er vokset op i yderområderne at bryde uddannelsesarven.

Vi ved også, at der er færre uddannelsesinstitutioner i områder, der ligger langt fra de større byer. Det betyder, at der ofte er længere til uddannelsesinstitutionerne i yderområderne, hvilket kunne resultere i, at unge fra yderområderne var mere tilbageholdende med at gennemføre en uddannelse på grund af den længere transporttid.

Det er svært direkte at undersøge, om børn i alle dele af landet har haft de samme muligheder under opvæksten. Som en tilnærmelse har vi set dels på sammenhængen mellem børns og forældres uddannelse, dels på sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, idet vi skelner mellem børn, der er vokset op i yderområderne og børn, der er vokset op i andre dele af landet.

Analysen af sammenhængen mellem børns og forældres uddannelse har flere interessante konklusioner.

For det første finder vi som forventet, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse: Børn af relativt veluddannede forældre bliver selv relativt veluddannede.

For det andet finder vi, at denne sammenhæng overordnet set er ens for børn, der er vokset op i yderområder og børn, der er vokset op i andre dele af landet.

For det tredje finder vi, at for børn hvis forældre begge er ufaglærte er der i yderområderne en større andel, der opnår en højere uddannelse end forældrene, end tilfældet er i byområderne.

Samlet set peger analysen således på, at den sociale mobilitet i uddannelsesniveau er mindst lige så høj i yderområderne som i resten af landet.

Vi vurderer, at en vigtig forudsætning for at bevare Danmarks generelt høje sociale mobilitet er, at den høje uddannelsesmæssige mobilitet fastholdes i hele landet. Og vi vurderer, at en forudsætning for det sidste er, at der opretholdes et bredt udbud af ungdomsuddannelser, som er geografisk fordelt på en sådan måde, at der er rimelig transport til uddannelse for alle unge.

Analysen af sammenhængen mellem børns og forældres erhvervsindkomst er foretaget ved at sammenligne børnenes og forældrenes placering i indkomstfordelingen på landsplan opgjort ved percentiler. Den 25. percentil udgøres eksempelvis af den gruppe af personer, hvis indkomster er sådan, at 24 pct. tjener mindre, og 75 pct. tjener mere end personer i gruppen.

Figuren viser sammenhængen mellem fædres og deres børns placeringer. Både i yderområder og i andre områder er der den forventede positive sammenhæng: Ja, børn af velstillede forældre har en tendens til selv at blive velstillede som voksne, men der foregår en betydelig udjævning mellem generationerne og denne udjævning er altså særligt kraftig i Danmark.

Pointen her er imidlertid, at billedet er stort set det samme i yderområder og andre områder. De to linjer i figuren ligner i meget høj grad hinanden. For fædre i den 25. percentil gælder, at børnene i gennemsnit havner lige omkring den 45. percentil, uanset om de er vokset op i yderområder eller andre områder. Og for fædre i den 75. percentil, havner børnene lige omkring den 55. percentil igen med meget lille forskel mellem de to områdetyper.

Samlet set tyder undersøgelsen på, at erhvervsindkomsten for børn opvokset i yderkommunerne, hverken afhænger mere eller mindre af forældrenes indkomst end i andre dele af landet.

Yderområderne slås med forskellige alvorlige problemer, men en ekstraordinært tung social arv i forhold til resten af landet synes ikke – som man måske kunne frygte – at være et af dem.

INDKOMSTMOBILITET MELLEM GENERATIONER, FAR OG BØRN

Yderområder

Bykommuner og øvrige kommuner

Figurerne viser den gennemsnitlige indkomstpercentil for børn givet faderens indkomst­percentil. Børnenes percentil er beregnet, når de er nået omkring 40 års alderen, og den er opgjort i forhold til hele deres fødselsårgang på landsplan. Forældrenes placering i indkomstfordelingen er beregnet for de år, hvor børnene var 14-16 år gamle og opgjort i forhold til forældrenes aldersgruppe på landsplan.
Kilde: Dansk Økonomi, forår 2015, s. 292-299.