Dansk Økonomi, forår 2016
Kapitel I: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik
Hovedbudskaber
-
Der er moderate vækstudsigter for dansk økonomi i 2016, men udsigt til stigende vækstrater i de kommende år. Beskæftigelsen ventes at stige betydeligt frem til 2025.
-
Output gap er nedjusteret betydeligt som følge af en revideret vurdering af den strukturelle arbejdsstyrke.
-
Den planlagte finanspolitiske stramning vurderes at være passende.
-
Omlægningen af PSO-afgiften til en bred skattebase anses for at være hensigtsmæssig.
Kapitel I kort fortalt
De Økonomiske Råds formandskab vurderer, at væksten vil blive godt 1 pct. i år og tiltage til ca. 2 pct. i 2017 og godt 2¼ pct. i 2018. BNP-væksten i 2015 blev primært drevet af fremgang i det private forbrug, men det forventes at stigende investeringer og eksport også vil bidrage til væksten de kommende år. Trods svag udvikling i produktionen er beskæftigelsen steget betydeligt med ca. 75.000 personer siden slutningen af 2012.
Med nærværende prognose revideres vurderingen af den strukturelle arbejdsstyrke, og output gap vurderes at være ca. -2 pct. i 2015. Det er yderligere lagt til grund for prognosen, at flere risikoscenarier, heriblandt en betydelig vækstnedgang for den globale økonomi, ikke udmønter sig. I fremskrivningen til 2025 forudsættes en gradvis lukning af output gap, så BNP når sit strukturelle niveau i 2021. Fra 2015 til 2025 forventes beskæftigelsen at stige med ca. 230.000 personer, hvilket hovedsageligt kan tilskrives en stigning i den strukturelle beskæftigelse.
|
Tabel.1 Hovedtal i prognosen
a) Den sidste søjle viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2018 til 2025. For output gap og faktisk såvel som strukturel offentlig saldo vises dog niveauet i 2025, og for beskæftigelsen vises den gennemsnitlige årlige ændring fra 2018 til 2025. |
Se hovedtabeller fra prognosen her
Planlagt finanspolitisk stramning er passende
Den planlagte finanspolitik skønnes at reducere den årlige vækst med mellem ½ og ¼ pct.point fra 2016 til 2019. Formandsskabet anser, at opstramningen af finanspolitikken er passende afstemt både med hensyn til konjunktursituationen og udviklingen på den offentlige saldo.
Hensigtsmæssigt med mulighed for lavere mindstelønninger til flygtninge
Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en aftale om, at virksomheder i en periode på op til to år kan ansætte flygtninge i et uddannelsesforløb til en timeløn ned til 49 kr. Dette er vedtaget efter, at regeringen i efteråret reducerede ydelserne for nytilkomne flygtninge og indvandrere. Det er problematisk, hvis de berørte grupper ikke har mulighed for at reagere på de lavere ydelser. I det lys er det hensigtsmæssigt, at reduktionen i ydelsesniveauet ledsages af muligheden for lavere mindstelønninger, der forbedrer flygtningenes mulighed for indtrædelse på det danske arbejdsmarked.
Forsigtighed med vedtagelse af ufinansierede skattelettelser
Regeringen har annonceret forhandlinger om en skattereform til efteråret. Man bør være forsigtig med at vedtage ufinansierede skattelettelser, når der er betydelig usikkerhed om udviklingen i de offentlige finanser de kommende år. Dette bør dog ikke hindre fuldt finansierede skatteomlægninger, men finansieringselementerne af en skattereform bør imidlertid være konkret specificerede.
Omlægningen af PSO-afgiften er hensigtsmæssig
Regeringen har for nyligt foreslået at omlægge PSO-afgiften, således at udgifterne til støtte af vedvarende energi kommer til at indgå på den årlige finanslov. Formandsskabet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at omlægge PSO-afgiften til en øget bundskat og dermed flytte afgiften over på en bredere skattebase. Dette vil fjerne de negative effekter af forvridninger på virksomhedernes produktionsinput og husholdningernes forbrugssammensætning.
