Diskussionsoplæg
Kapitel I: Konjunktur og offentlige finanser
Hovedbudskaber
- Otte års lavkonjunktur er slut, og arbejdsmarkedet vil i højere grad være præget af mangel på arbejdskraft end af ledige ressourcer
- De offentlige finanser vurderes grundlæggende at være sunde, og strukturel saldo ventes forbedret frem mod 2025 til et beskedent overskud
-
Finanspolitikken bør bidrage til at dæmpe væksten. Det er derfor vigtigt, at den forudsatte stramning af finanspolitikken gennemføres, og eventuelle skattelettelser eller forøgede offentlige udgifter bør være fuldt finansierede
Kapitel I kort fortalt
Beskæftigelsen er steget med næsten 180.000 personer siden 2013, og der er udsigt til yderligere, markant stigning de kommende år. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 2 pct. om året frem til 2025. Beskæftigelsesfremgangen understøttes af en strukturel udvidelse af arbejdsstyrken. Det vurderes dog, at beskæftigelsen kommer over det strukturelle niveau, og at arbejdsmarkedet dermed i en periode i højere grad vil være karakteriseret af mangel på arbejdskraft end af ledige ressourcer.
De offentlige finanser vurderes grundlæggende at være sunde, og den strukturelle saldo ventes forbedret frem mod 2025 til et beskedent overskud. Dette er især drevet af den skønnede strukturelle stigning i arbejdsstyrken. Dertil kommer, at de vedtagne udgiftslofter indebærer en beskeden vækst i det offentlige forbrug frem til 2021.
TABEL Hovedtal i prognosen
| 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2025a) | |
| BNP (realvækst i pct.) | 2,2 | 1,8 | 2,3 | 2,0 | 2,0 |
| Beskæftigelsesgap (1.000 pers.) | 3 | 27 | 28 | 28 | 0 |
| Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) | 45 | 45 | 26 | 15 | 8 |
| Inflation (pct.) | 1,3 | 0,9 | 1,5 | 1,8 | 1,9 |
| Timeløn (pct.) | 2,1 | 2,5 | 3,0 | 3,1 | 3,1 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 1,0 | -0,9 | -0,5 | -0,2 | 0,1 |
| Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP) | -0,7 | -0,9 | -0,3 | -0,3 | 0,1 |
| BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 2,7 | 2,7 | 2,3 | 2,0 | 1,8 |
a) Den sidste søjle viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2020 til 2025. For beskæftigelsesgap og faktisk såvel som strukturel offentlig saldo viser sidste søjle dog niveauet i 2025.
Anm.: Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.
FIGUR Beskæftigelsesfremgang understøtter offentlige finanser
|
Beskæftigelse
|
Offentlig saldo
|
Anm.: Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM’s databank og egne beregninger.
Anbefalinger
-
Finanspolitikken bør bidrage til at dæmpe væksten
-
Forudsat stramning af finanspolitikken fornuftig
-
Skattelettelser eller forøgede offentlige udgifter bør i den nuværende situation være fuldt finansierede
-
-
Flerårigt fokus i udgiftspolitikken bør styrkes
-
Reel flerårig udmøntning af udgiftslofter for stat, kommune og regioner
-
Bedre muligheder for at flytte midler mellem årene for den enkelte institution
-
-
Dokumentation af udspil mv. bør forbedres
-
Det bør fremgå klart af alle politiske udspil, aftaler og lovforslag, hvordan det påvirker alle de finanspolitiske mål samt det såkaldte råderum
-
-
Regeringens energiudspil:
-
Positivt at elafgifter nedsættes, men stadig behov for et mere gennemgribende eftersyn af energiafgifterne, så de afspejler miljøeffekterne
-
Positivt med mere teknologineutral støtte til VE, men omfatter desværre ikke havvind
-
