Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

Kapitel l, Aktuel økonomisk politik, sammenfatter vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik. Anbefalingerne fokuserer blandt andet på følgende områder:

• Formandskabet vurderer finanspolitikken i 2023 til at være for lempelig, mens finanspolitikken i 2024 ikke bør øge efterspørgselspresset

• De offentlige finanser vurderes at være grundlæggende sunde, hvilket illustreres af, at de danske offentlige finanser er blandt de stærkeste i EU, både målt på saldo og offentlig gæld

• I kapitlet kommenteres på en række forslag i regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget foreslås en reduktion i skatten på virksomhedsoverdragelser indenfor familien. Dette tilskynder til at fastholde ejerskab i familien, også når denne ikke er de bedste ejere, og kan derfor mindske produktiviteten og det aggregerede arbejdsudbud.

• I regeringsgrundlaget foreslås yderligere en omlægning af topskatten. Det vurderes, at fordelingsvirkningen af øgede skat for de højeste indkomster er usikker, da mange i højindkomstgruppen kan omklassificere lønindkomst til aktieindkomst og derved omgå skattestigningen. Dermed kan indtægterne for statskassen vise sig at være mindre end antaget

• Til regeringens forslag om at lukke jobcentre og øge private aktørers rolle i den aktive arbejdsmarkedspolitik, bemærkes det, at der ikke er tegn på, at private aktører er bedre end offentlige til at øge beskæftigelsen blandt personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ændringer af arbejdsmarkedsindsatsen bør bygge på en konkret evaluering af jobcentrenes nuværende opgavevaretagelse set i forhold til relevante alternativer

• Regeringen foreslår at forkorte kandidatuddannelserne. Formandskabet anbefaler, at reformen med fordel kan indføres på forsøgsbasis for en mindre del af kandidatpladserne for at undersøge, om reformerne har den ønskede virkning. Yderligere foreslås at forkorte og omlægge SU, hvilket vurderes hensigtsmæssigt

• Der peges i kapitlet på at den øgede beskatning og kilometerbaserede afgift for lastbiler er hensigtsmæssig. Afgifterne er imidlertid for lave, og de samfundsøkonomiske gevinster ved omlægningen kan øges ved at hæve satserne

• I eftersyn af ministeriernes konsekvensvurderinger sættes fokus på arbejdsudbudseffekten af at afskaffe store bededag. Formandskabet vurderer, at der kan være en kortsigtet effekt på arbejdsudbuddet, men at der ikke er empirisk evidens for en langsigtet effekt.