Vismandsrapport
Kapitel IV: Virkninger af selskabsskat
Hovedbudskaber
- Selskabsskatten påvirker realøkonomien, indkomstfordelingen og de offentlige finanser igennem mange og komplekse kanaler
- Ministeriernes regneprincipper tager højde for, at en ændret selskabsbeskatning vil påvirke investeringer, realløn, arbejdsudbud og BNP. Regneprincipperne tager også højde for de afledte effekter på de offentlige finanser som følge heraf og som følge af blandt andet international overskudsflytning
- Overordnet vurderer formandskabet, at ministerierne tager højde for de væsentligste adfærdskanaler
- Formandskabet peger dog også på områder, hvor regneprincipperne bør justeres. Det drejer sig blandt andet om antagelserne om, hvem der reelt bærer byrden ved selskabsbeskatning. Ligeledes foreslår formandskabet justeringer af beregningsantagelserne, der samlet har som konsekvens, at selvfinansieringsgraden ved en reduktion i selskabsskattesatsen reduceres
- Der bør offentliggøres en samlet dokumentation for regneprincipperne.
Kapitel IV kort fortalt
Kapitlet indeholder en vurdering af grundlaget for de regneregler, der ligger bag ministeriernes opgørelse af konsekvenserne af ændringer i selskabsbeskatningen. Vurderingen i kapitlet sker blandt andet med udgangspunkt i nyere resultater i den økonomiske litteratur. Kapitlet er et led i formandskabets opgave med at vurdere centraladministrationens regneprincipper i form af adfærdsforudsætninger og konsekvensvurderinger ved økonomisk-politiske tiltag.
Overordnet vurderer formandskabet, at ministeriernes regneprincipper tager højde for de væsentligste adfærdskanaler. Det er således formandskabets vurdering, at der er grundlag for at regne med positive selvfinansieringsgrader samt at indregne positive effekter på investeringer, arbejdsudbud og dermed BNP ved en reduktion i selskabsskatten.
Der peges dog på flere delområder, hvor der bør foretages justeringer af de konkrete regneantagelser. Det drejer sig blandt andet om størrelsen af de anslåede adfærdsvirkninger på de offentlige finanser. Blandt andet med udgangspunkt i gennemgangen af litteraturen i kapitlet vurderer formandskabet, at ministerierne overvurderer de afledte virkninger på den offentlige saldo og selvfinansieringsgraden ved en reduktion i selskabsskattesatsen.
Et andet område, hvor formandskabet peger på justeringer, er i forbindelse med de fordelingsmæssige konsekvenser af at ændre selskabsskattesatsen. Med udgangspunkt i nyere empiriske studier vurderer formandskabet, at der ikke er empirisk grundlag for ministeriernes antagelse om, at lønmodtagerne bærer hele den reelle byrde ved en ændring i selskabsskattesatsen. I stedet peger nyere udenlandske studier på, at lønmodtagerne og selskabsejerne bærer byrden omtrent ligeligt. Beregninger præsenteret i kapitlet peger i retning af, at selskabsskatten under de ændrede beregningsforudsætninger virker som en progressiv skat modsat ministeriernes antagelse om, at selskabsskatten er fordelingsmæssig neutral.
I kapitlet peges der også på, at der bør offentliggøres en samlet dokumentation af regneprincipperne, som løbende opdateres. Der findes aktuelt ikke en sådan. Veldokumenterede regneprincipper er en vigtig forudsætning for, at der kan være en velbelyst offentlig diskussion af de konkrete beregningsforudsætninger.
