Kapitel II: Udviklingen i produktiviteten

Kapitel II kort fortalt

Kapitel II beskriver udviklingen i produktiviteten i Danmark. I tillæg til beskrivelsen af den overordnede produktivitetsudvikling har kapitlet fokus på produktivitetseffekterne af en længerevarende forøgelse af energipriserne samt på sammenhængen mellem produktivitetsvækst, arbejdsudbud og offentlige finanser.

I perioden efter finanskrisen har produktivitetsvæksten i Danmark været højere end i en række andre lande. Det kan særligt tilskrives en relativt høj produktivitetsvækst i industrien. En analyse af danske fremstillingsvirksomheder i perioden 2000-19 viser, at reallokering mellem brancher, mellem virksomheder i samme branche og mellem produkter indenfor den enkelte virksomhed driver ca. halvdelen af produktivitetsvæksten over perioden. Omtrent en tredjedel af produktivitetsfremskridt internt i virksomhederne er drevet af, at virksomhederne løbende ændrer deres produktsammensætning (reallokering på produktniveau).

Der er en risiko for, at energipriserne i en længere periode vil være forhøjede. Det vil alt andet lige svække produktiviteten. En analyse af danske fremstillingsvirksomheder viser, at timeproduktiviteten historisk set er faldet på kort sigt, når energipriserne er steget, mens den underliggende effektivitet i produktionsprocessen, opgjort ved totalfaktorproduktiviteten (TFP), ikke ændres.

En stigning i produktiviteten antages ofte at efterlade arbejdsudbuddet uændret og være omtrent neutralt for de offentlige finanser. I kapitlet argumenteres dog for, at visse typer af økonomisk-politiske tiltag kan øge produktiviteten og derigennem styrke arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Det kan f.eks. være tiltag, der sikrer en mere effektiv allokering af produktionsressourcerne.