Dansk produktivitet har det ikke så dårligt endda

Den danske produktivitetsvækst har været svag gennem en årrække. De senere år har væksten imidlertid været højere end i mange andre lande, og målt på værdiskabelsen pr. arbejdstime ligger Danmark helt i top. En del af forklaringen kan tilskrives, at de seneste års krise overvejende har ført til indskrænkelser blandt lavproduktive virksomheder.

Den danske produktivitetsvækst har siden midten af 1990’erne udviklet sig svagere end i mange lande, vi normalt sammenligner os med. En svag produktivitetsvækst begrænser den enkelte danskers muligheder for velstandsfremgang og er derfor en problemstilling, der bør tages alvorligt.

I den seneste vismandsrapport ser vi nærmere på udviklingen i den danske
timeproduktivitet – altså hvor mange varer og serviceydelser virksomheder i Danmark er i stand til at fremstille pr. arbejdstime. Væksten i timeproduktiviteten har i perioden 1995-2012 ligget lavt i Danmark i international sammenligning. Produktiviteten fortæller dog kun den ene halvdel af historien omkring virksomhedernes indtjening, idet prisen på deres varer og tjenester er af ligeså stor vigtighed. Hvis fx en virksomhed øger kvaliteten af en vare og derfor kan få en højere pris pr. enhed, så bidrager det også til virksomhedernes indtjening og dansk velstand. Derfor ser vi også nærmere på udviklingen i og niveauet for værdiskabelsen pr. arbejdstime, som inkluderer både produktivitetsudvikling og prisudvikling.
 

Dette leder os til en konklusion om, at Danmark overordnet set ikke har et væsentligt problem med produktiviteten eller med værdiskabelsen pr. arbejdstime.

Set over hele perioden 1995-2012 har Danmark således haft en vækst i værdiskabelsen pr. time, der er nogenlunde på niveau med udlandets. Den svage produktivitetsudvikling, som især var udtalt frem til krisen, trækker ned, mens en gunstig prisudvikling trækker op. Samtidig var danske virksomheder i 2012 i gennemsnit i stand til at skabe værdier svarende til knap 60 dollar pr. arbejdstime. Dette er internationalt set et højt niveau. Det placerer Danmark som femte bedst blandt de 19 lande, vi har set på, og afstanden til de foranliggende er ubetydelig.

Den svage produktivitetsvækst kan naturligvis sagtens være et problem alligevel. Det er nemlig ikke sikkert, at danske virksomheder kan blive ved med at hente efterslæbet fra produktivitetsvæksten hjem gennem højere salgspriser, og en svag produktivitetsvækst over en så lang årrække giver naturligvis anledning til at frygte, at der er tale om strukturel udvikling, der vil fortsætte.

Heldigvis er der grund til at tro, det ikke er tilfældet. Faktisk er det sådan, at produktivitetsudviklingen, siden krisen ramte, har været relativt positiv i Danmark set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Konkret har Danmark fra 2009-12 haft en gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten på årligt knap 2 pct., hvilket kun overgås af Irland, Portugal, Sverige og Spanien blandt de lande, vi har sammenlignet med.

I rapporten har vi også analyseret virksomhedsdynamik og beskæftigelsesbevægelser mellem virksomheder, hvilket bidrager til at belyse, hvorfor den danske produktivitetsvækst har klaret sig godt de senere år.

Analyserne viser, at der er en betydelig beskæftigelsesdynamik på det danske arbejdsmarked under såvel normale konjunkturomstændigheder som under opsvinget op til krisen og under krisen. Samlet set faldt beskæftigelsen i de private byerhverv med omtrent 160.000 fuldtidspersoner alene fra 2008 til 2009, da krisen ramte med fuld kraft. Det er imidlertid et nettotal, der dækker over, at der i denne kriseperiode rent faktisk blev skabt beskæftigelse til mere end 70.000 personer. Størstedelen af disse jobs blev skabt i servicesektoren.

I normale tider, og når der er økonomisk fremgang, skabes den altovervejende del af produktivitetsvæksten ude i de enkelte virksomheder. Men når der er økonomisk tilbagegang, som der har været i perioden 2009-2012, styrkes produktiviteten samtidig af, at det i særlig grad er lavproduktive virksomheder, der indskrænker eller ligefrem lukker. Det betyder, at det gennemsnitlige produktivitetsniveau blandt de tilbageværende virksomheder stiger. Denne proces har styrket den danske produktivitetsvækst under krisen.

Vores analyser tegner dermed samlet set et relativt positivt billede af værdiskabelsen pr. arbejdstime i Danmark. Alligevel er der fortsat grund til at have fokus på den danske produktivitetsudvikling og sikre, at der ikke er unødvendige restriktioner på virksomhedernes handlemuligheder, der begrænser mulighederne for at øge produktiviteten.

Selvom udviklingen overordnet set ser fornuftig ud for den samlede økonomi, kan der stadig være områder, hvor det ikke er tilfældet. Eksempelvis har Produktivitetskommissionen for nylig peget på produktivitetsproblemer inden for serviceerhvervene, hvilket flugter med vores egne analyser i efterårsrapporten fra 2010, samt et muligvis stort produktivitetspotentiale i den offentlige sektor.

Det er opløftende, at såvel væksten i som niveauet for den danske værdiskabelse pr. arbejdstime ligger pænt i international sammenligning. Det er en vigtig opgave for den økonomiske politik at fastholde et fokus på den relative danske værdiskabelse og til stadighed at trimme rammebetingelserne for den private og den offentlige sektor, så de beslutninger, der skaber den danske produktivitetsudvikling, træffes på et økonomisk set så retvisende grundlag som muligt.