Danske rammer

De finanspolitiske rammer i Danmark er i vid udstrækning knyttet til Budgetloven, der blev vedtaget i 2012 og revideret i 2022.

Budgetloven har til henblik at styrke troværdigheden om de offentlige finanser. Konkret har loven til formål at sikre balance eller overskud på de offentlige finanser og en hensigtsmæssigt udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner.

Budgetloven indeholder en række konkrete bestemmelser, der sammen med regelsættet i EU og traditionen for mellemfristede planer i Danmark, bidrager til et fremadrettet sigte i finanspolitikken:

  • 4-årige lofter for de fleste offentlige ikke-ledighedsrelaterede udgifter og permanente sanktioner ved overskridelser overfor kommuner og regioner
  • En grænse for de maksimale underskud på den strukturelle saldo
  • Tradition for mellemfristede planer med bred politisk opbakning
  • Uafhængig overvågning af finanspolitikken
  • Finanspolitisk holdbarhed

Budgetloven kan opfattes som Folketingets svar på nogle af de svagheder, der blev afsløret i 00’erne, herunder systematiske overskridelser af aftaler og budgetter i kommuner og regioner og en tendens til for slap finanspolitik under højkonjunkturen op til krisen. Med budgetloven opfylder Danmark samtidig de krav, der følger af EU’s Fiscal Compact.

Flerårige udgiftslofter

Med budgetloven er der indført fire årige udgiftslofter for størstedelen af de ikke-ledighedsrelaterede offentlige udgifter. Læs mere om udgiftslofter her. Udgiftslofterne betyder i kombination med sanktioner mod kommuner og regioner, hvis de overskrider aftalerne med regeringen, at aftalerne mellem kommuner og regioner og staten overholdes.

Før budgetloven var de flerårige udgiftspolitiske rammer baseret på mål for væksten i det offentlige forbrug. Overskridelser i forhold til disse målsætninger havde ingen juridiske konsekvenser for den siddende regering. Budgetloven lægger op til, at skiftende regeringer er underlagt det samme sæt juridisk bindende finanspolitiske spilleregler.

Central rolle til den strukturelle saldo 

Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der søger at korrigere de offentlige finanser for påvirkningen fra konjunktursituationen og andre midlertidige udsving. Læs mere om strukturel saldo her.

Mål for strukturel saldo

Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven foreskriver, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år væsentligt overstiger -1 pct. af BNP (mere end -½ pct. point i negativ retning), er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen med målet. I praksis er budgetloven dog fortolket således, at der ikke må fremlægges et forslag til finanslov med et strukturelt underskud for det kommende år, der overskrider grænsen i budgetloven.

Det er skønnet foretaget i august, ved forslaget til finansloven, der er afgørende for, om der skal gennemføres korrigerende tiltag. Loven foreskriver, at der efter fremlæggelsen af finansloven i august ikke må gennemføres tiltag, der forværrer den strukturelle saldo året efter væsentligt.

Budgetloven stiller ikke krav, om at ændrede skøn, der fremkommer efter finanslovsforslagets fremlæggelse i august, og som føre til overskridelser af underskudsgrænsen på 1 pct. af BNP skal korrigeres. Dermed er der en vigtig skelnen mellem forværringer af saldoen, som kan tilskrives henholdsvis tiltag og skøn.

Loven åbner mulighed for midlertidigt at afvige fra det mellemfristede mål (eller tilpasningsstien hen imod dette) - i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, forudsat at denne afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare.

Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo som udgangspunkt ikke overstige 1 pct. af BNP, jf. faktaboksen til højre.

EU-reglerne indebærer, at Danmark skal føre en finanspolitik, der sikrer, at den offentlige saldo på mellemlang sigt overholder det såkaldte MTO (Medium Term Objective), som EU-kommission har beregnet til maksimale underskud på 1 pct. af BNP. I budgetloven er der et krav om, at underskuddet på den strukturelle saldo, hvert år, skal være under denne grænse.

Mellemfristede planer spiller en central rolle

Målet om finanspolitisk holdbarhed indebærer, at finanspolitikken skal tilrettelægges med et fremadrettet fokus. Et styrende pejlemærke er slutåret i de mellemfristede planer, som skiftende regeringer har fremlagt siden slutningen af 1990’erne. Det mellemfristede sigte i finanspolitikken var ved budgetlovens indførelse strukturel balance i 2020, senere blev målet ændret til strukturel balance i 2025. Med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik fra foråret 2022 blev det aftalt at målsætningen i 2030 skulle være et strukturelt underskud på omkring ½ pct. af BNP.

Uafhængig overvågning bidrager til troværdighed

Et væsentligt element i et lands finanspolitiske rammeværk er gennemsigtighed og en uafhængig vurdering af regeringens politik. I Danmark blev formandsskabet for Det Økonomiske Råd i 2012 tildelt rollen som finanspolitisk vagthund.

Finanspolitisk holdbarhed

Et helt overordnet mål for finanspolitikken er, at denne er forenelig med en langsigtet holdbarhedsudvikling i de offentlige finanser. Kravet om finanspolitisk holdbarhed er reelt et krav, om at offentlig gæld ikke må stige voldsomt.

Et system med mange mål - og i stadig udvikling

De finanspolitiske rammer i Danmark understøtter et mellemfristet fokus i finanspolitikken, og Danmark har formentlig blandt andet af den grund nogle af de mest sunde offentlige finanser i Europa.

De nye rammer indeholder en lang række mål, der skal overholdes. Bag flere af de opstillede mål ligger et indviklet system af beregninger. Dette gælder for holdbarhed, strukturel saldo og udgiftslofter. Det stiller store krav til Finansministeriets dokumentation.

De finanspolitiske målsætninger har primært fokus på den offentlige saldo og udgiftsstyring. Som udgangspunkt er der ikke formelle bindinger på indtægtssiden (dvs. skatterne). Med udgangspunkt i det aktuelle niveau for gælden spiller EU’s maksimale grænse for den offentlige ØMU gæld på 60 pct. af BNP ikke nogen central rolle i den finanspolitiske planlægning i Danmark.

Faktaboks

Læs selve Budgetloven her. Se Finansministeriets evaluering af budgetloven fra 2022 her Erfaringer med budgetloven 2014-2020. De Økonomiske Råd har flere gange kommenteret på budgetloven blandt andet i Kapitel III: Budgetloven og finanspolitiske rammer | De Økonomiske Råd og Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser | De Økonomiske Råd, afsnit II.8.

Kilde ...