Økonomi og miljø 2014

Kapitel II: Ressourcestrategi

Hovedbudskaber

  • Regeringens ressourcestrategi indeholder et mål om mere genanvendelse. Analyser, der ligger bag denne anbefaling indeholder en række problematiske antagelser, som trækker i retning af at undervurdere omkostningerne ved genanvendelse
  • Et af argumenterne for øget genanvendelse er bekymringen for stigende priser på ressourcer. Stigende priser vil imidlertid selv bidrage til øget genanvendelse, og stigende priser begrunder i sig selv ikke politikindgreb

Kapitel II helt kort

Kapitlet har fokus på regeringens ressourcestrategi fra 2013 Danmark uden affald. Strategien lægger op til, at 50 pct. af pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk husholdningsaffald skal genanvendes. I dag forbrændes en betydelig del af dette husholdningsaffald.

Regeringen konkluderer på baggrund af en samfundsøkonomisk analyse, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved genanvendelse ikke er højere end ved fortsat afbrænding.

Analysen bygger imidlertid på, at en række problematiske angtagelser, herunder:

  • Manglende symmetri omkring antagelser om affaldsindsamlingen i basisscenarie i forhold til alternativescenarier med mere genanvendelse
  • Manglende inddragelse af tidsforbrug for husholdninger ved sortering af affald
  • Internationale miljøomkostninger medtages, uden at der korrigeres for internationale miljøomkostninger

Korrigeres regeringens analyse for disse punkter bliver øget genanvendelse dyrere end i basisscenariet (med nuværende omfang af genanvendelse). 


Del af
Publikationens forside - Økonomi og Miljø 2014

Økonomi og Miljø 2014