Erstat PSO-afgiften med indkomstskat - Grønt afbalanceret og effektivitetsskabende

Danmark har overfor EU forpligtet sig til, at mindst 30 pct. af energiforbruget i 2020 skal bestå af vedvarende energi. I 2013 dækkede produktionen af vedvarende energi omkring 25 pct. af det samlede energiforbrug, og der er udsigt til, at VE-andelen vil stige til omkring 35 pct. i 2020. Stigningen i VE-andelen frem mod 2020 skyldes primært opførsel af de havvindmølleparker, der er aftalt i energiforliget fra 2012.
 

Vedvarende energi modtager forskellige former for direkte og indirekte tilskud, der afhænger af den konkrete teknologi. Eksempelvis modtager havvindmøller væsentligt større tilskud end vindmøller på land. Støtten til den hidtil dyreste havvindmøllepark (Anholt) udgjorde i 2013 over 70 øre per kWh, mens strøm fra møller på land afregnes med op til 25 øre over markedsprisen. På det fælles nordiske el-marked har strøm de sidste par år kunnet købes til omkring 30 øre per kWh.
 

Den direkte støtte til vedvarende energi finansieres i Danmark gennem den såkaldte PSO-tarif. PSO betales over el-regningen af virksomheder og husholdninger. I 2013 var der tale om over 17 øre pr. kWh. Den samlede PSO-regning udgjorde i 2013 omkring 6 mia. kr., og der er udsigt til, at dette beløb vil stige frem mod 2020. I den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport vurderer vi, at PSO-provenuet i 2020 vil udgøre omkring 7½ mia. kr. Den forventede stigning i PSO-betalingen skyldes primært den planlagte udbygning med havvindmøller.
 

Man kan diskutere, om al den danske støtte til vedvarende energi er fornuftig, men uanset dette er det vigtigt at finde en hensigtsmæssig finansiering af støtten. PSO-afgiften er ikke hensigtsmæssig.
 

PSO reducerer husholdningernes forbrugsmuligheder og forværrer virksomhedernes konkurrenceevne. Umiddelbart kunne man være tilbøjelig til at sige, at det er prisen, som danske forbrugere og virksomheder må betale for, at Danmark fører en ambitiøs klimapolitik. Men det er ikke hele historien, og der er faktisk rigtigt gode argumenter for at lade PSO-afgiften erstatte af skat på en langt bredere skattebase, eksempelvis af en højere bundskat.
 

Vil det ikke være en omlægning i en “sort” retning ved at skat flyttes fra energi til arbejde? Nej, omlægningen går faktisk i “grøn” retning.
 

Sagen er, at PSO-afgiften gør elektricitet dyrere. Herved bliver det mindre interessant for forbrugere og virksomheder at udskifte energiforbrug baseret direkte på fossile brændsler med elektricitet. Dyr el reducerer eksempelvis incitamentet for en husejer til at skifte sit naturgasfyr ud med en varmepumpe eller for en bilejer til at skifte fra en benzindrevet bil til en elbil. I forhold til klimaet er dette uheldigt.
 

Produktionen af elektricitet er nemlig omfattet af EU’s kvotesystem, hvilket betyder, at den samlede udledning af CO₂ fra denne del af økonomien er begrænset af det givne kvoteloft. Hvis danske virksomheder og forbrugere øger efterspørgslen efter elektricitet – f.eks. fordi de køber el-biler frem for benzin-biler – vil udledningen af CO₂ i Europa faktisk falde. Udledningen fra kvotesektoren vil være uændret, men der vil være en CO₂-besparelse via mindre benzinforbrug.
 

Vi vil derfor gerne slå til lyd for en ægte grøn omlægning af skattesystemet: Afskaf PSO-afgiften for alle virksomheder og finansier støtten til vedvarende energi via de generelle skatter – eksempelvis bundskatten. Den samlede skatteregning vil hverken blive større eller mindre, men pengene vil blive betalt via indkomstskatten i stedet for via elregningen.

En sådan omlægning vil gøre det mere attraktivt at reducere energiforbruget uden for kvotesektoren, og dermed også den del af CO₂-udledningen, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem. Et mindre forbrug af fossile brændsler i ikke-kvotesektoren (der blandt andet omfatter transport og individuel opvarmning) vil gøre det nemmere for Danmark at leve op til vores forpligtelse til at reducere udledningen i den del af økonomien.

Den grønne omlægning vil reducere elprisen og dermed forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og den vil øge den økonomiske effektivitet ved at fjerne forvridninger af virksomhedernes inputsammensætning og af husholdningernes forbrug. En lav skat på en bred base er mht. økonomisk effektivitet bedre end en høj skat på en smal base.
 

Samtidig vil omlægningen øge forbruget af elektricitet. Det større forbrug af elektricitet vil imidlertid ikke øge CO₂-udledningen, fordi den samlede udledning er begrænset af kvoteloftet på europæisk plan. Resultatet vil blive (lidt) højere kvotepriser, som i sig selv vil gøre vedvarende energi mere attraktivt og brugen af fossile brændsler dyrere.

Rent fordelingsmæssigt vil omlægningen sandsynligvis gå den “rigtige” vej. Men vil det ikke begrænse arbejdsudbuddet, hvis man omlægger skatten i retning af arbejdsindkomst? Svaret er nej. Den samlede skattebetaling vil være stort set uændret, og det er ikke afgørende, om skatten betales indirekte via afgifter, som eksempelvis PSO, eller direkte som indkomstskat. Begge dele er i sidste ende skat på arbejdsindkomst og påvirker arbejdsudbuddet på samme måde.
 

Omlægningen af støtten til vedvarende energi fra PSO til indkomstskat vil gavne miljøet, fordelingen og den økonomiske effektivitet. Det er svært at finde overbevisende argumenter for, at det skulle være en dårlig ide.