Økonomi og miljø 2015
Kapitel I: Vandrammedirektivet og kvælstofregulering
Hovedbudskaber
- Der er behov for en væsentlig indsats for at reducere udledningen af kvælstof for at opfylde målet om god økologisk tilstand i kystvandene i Danmark
- Det er dyrere at nå målet om god økologisk tilstand for kystvandene i Danmark end i sammenlignelige lande. Det hænger sammen med den intenstive landbrugsproduktion i Danmark, og at de indre danske farvande er mere følsomme. Der bør derfor lægges større vægt på at undersøge forholdet mellem de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at nå målet
- Målrettet regulering er at foretrække frem for generel regulering. Ved målrettet regulering gives i særlig grad en tilskyndelse til at mindske forbruget af kvælstof på marker, hvor der er stor udledning til kystvandene
Der foreslås derfor en model for fremtidig regulering af udledningen af kvælstof med følgende elementer:
- De nuværende kvælstofnormer på bedriftsniveau afskaffes
- Der indføres en afgift på input af kvælstof (til erstatning af kvælstofnormen)
- Der indføres omsættelige kvoter for beregnet udledning af kvælstof afhængig af retention og afgrødevalg mv.
Kapitel I kort fortalt
EU's vandrammedirektiv satte i 2000 et fælles mål om god økologisk tilstand i søer, vandløb og kystvande i alle medlemslande.
I kapitlet er der gjort status på opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet og på de kvælstofreduktionsmål, der har været opstillet for at nå målet for kystvandene. Derudover vurderes det, hvorledes udledningen af kvælstof kan reguleres, så de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå de nødvendige reduktioner i udledningen bliver så lave som muligt.
I kapitlet præsenteres nye beregninger af udledningen af kvælstof til Limfjorden udført i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab/Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Beregningerne viser, at det er væsentligt billigere at mindske udledningen af kvælstof ved målrettet regulering sammenlignet med generel regulering, som ikke tager højde for at der er meget store forskelle på hvor meget af det overskydende kvælstof på markerne, som ender i vandmiljøet.
Konkret foreslås det, at den fremtidige regulering bliver baseret på omsættelige kvoter for beregnet udledning af kvælstof suppleret med en afgift på input af kvælstof. De nuværende kvælstofnormer på bedriftsniveau skal afskaffes fordi de ikke er målrettede. Det er også svært at gøre disse kvælstofnormer mere målrettede ved at differentiere dem, fordi det er vanskeligt at håndhæve differentierede kvælstofnormer.
