Dansk Økonomi, forår 2016
Kapitel II: Offentlige finanser
Hovedbudskaber
-
Den planlagte finanspolitik overholder de finanspolitiske målsætninger, og på lang sigt vurderes de offentlige finanser grundlæggende at være sunde. Den strukturelle saldo ventes dog at udvise et underskud på 0,3 pct. af BNP i 2017, og er således tæt på budgetlovens ½ pct.-grænse.
-
Det høje antal flygtninge og asylansøgere medfører større offentlige udgifter på både kort og lang sigt. Den langsigtede påvirkning af de offentlige finanser afhænger blandt andet af hvorvidt det høje antal ansøgere fortsætter, samt i hvor høj grad det lykkes at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet.
Kapitel II kort fortalt
Den strukturelle saldo ventes at udvise et underskud på 0,3 pct. af BNP i 2017, og er således tæt på budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Små ændringer i forudsætningerne for vurderingen kan derfor betyde, at den strukturelle saldo bryder grænsen. I 2016 og 2017 forventes et faktisk underskud på hhv. 2,1 og 2,0 pct. af BNP. Der er dermed en vis afstand til Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP. Fra 2018 og frem forventes en forbedring af de offentlige finanser, som afspejler en konjunkturnormalisering såvel som en strukturel forbedring.
Flygtninge og offentlige finanser
Det høje antal asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte til flygtninge siden 2014 har øget de offentlige udgifter. Den ventede tilgang fra 2014 til 2016 vurderes isoleret set at medføre offentlige merudgifter på godt 9 mia. kr. fra 2017 og frem. På lang sigt afhænger påvirkningen af de offentlige finanser af, hvorvidt det høje antal asylansøgere fortsætter, samt i hvor høj grad det lykkes at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet. Både en midlertidig og en permanent stigning i antallet af asylansøgere vurderes dog at påvirke den finanspolitiske holdbarhed i negativ retning.
