Økonomi og miljø 2014
Kapitel IV: Rekreative værdier
Kapitel IV helt kort
I forbindelse med kapitlet er gennemført en analyse, der bygger på data indsamlet ved spørgeskema om brug af naturen, detaljeret geografisk information om lokalisering af naturområder i forhold til befolkningens bosætning samt informationer om befolkningen socioøkonomiske karakteristika. Analysen giver et bud på de rekreative værdier af naturområder (inkl. byparker) baseret på den såkaldt rejsomkostningsmodel.
Analysen viser, at der er store forskelle i den rekreative værdi mellem forskellige områder. Nærhed til potentielle brugere er helt afgørende, hvorfor værdien af eksempelvis byparker typisk er meget høj. Udover nærhed til potentielle brugere tager modellen højde for substitutionsmuligheder (nærhed til andre naturområder reducerer alt andet lige værdien af et naturområde) og områdernes karakteristika.
Analysens resultater lægger op til, at der placering af nye skovrejsningsprojekter lægges mere vægt på beliggenhed ved områderne end på simple kvantitative mål.