Behov for mere fokus på rekreative værdier i naturpolitikken

En tur i skoven for at samle svampe eller bare for at gå rundt. En tur langs kysten for at nyde bølgernes brusen, mens man kigger efter smutsten og fossiler. En løbetur rundt om søen. Naturen danner rammen for mange forskellige rekreative aktiviteter, og naturen giver en væsentlig værdi for samfundet. Mere natur i Danmark kan derfor være godt. De nuværende målsætninger er imidlertid upræcise, og statens tiltag på området kan forbedres.

Danmark har siden 1989 haft en målsætning om at fordoble arealet med skov i løbet af 80-100 år, således at skove på langt sigt kommer til at udgøre op mod en fjerdedel af Danmarks samlede areal. For at understøtte dette mål rejser staten nye statsskove og giver tilskud til privat skovrejsning.

Overordnet er der en række argumenter for at øge skovarealet. Mere skov giver rekreative muligheder, binder CO2 og kan beskytte drikkevandet. Ofte fremhæves også, at flere skove styrker biodiversiteten. Biodiversiteten styrkes imidlertid bedre ved at forbedre levevilkårene i eksisterende skove end ved at lave nye skove.
 

Muligt med kvalificeret bud på naturens værdi

I den seneste rapport til Det Miljøøkonomiske Råd har vi opgjort den rekreative værdi af de danske skove, andre naturområder og parker i de største byer. Den rekreative værdi af naturområder og parker kan ikke direkte observeres, men det er muligt at give et kvalificeret bud på værdien af hvert område – det beløb, folk samlet ville være villige til at betale pr. år for adgangen til det – ud fra oplysninger om, hvor ofte folk foretager rekreative aktiviteter i naturområder og parker, og hvor langt de rejser for at færdes i naturen.

Opgørelsen viser, at den rekreative værdi af naturområder kan være betydelig. Der er dog meget stor forskel på den rekreative værdi af forskellige naturområder afhængig af den konkrete beliggenhed. Således spænder den årlige rekreative værdi af skove og naturområder fra under 1.000 kr. pr. ha til over 700.000 kr. pr. ha. Den rekreative værdi af parker i byerne er endnu højere.

Hovedparten af danskernes besøg til naturområder eller parker går til områder, som ligger tæt på deres bopæl. Den rekreative værdi er derfor langt højere for naturområder nær store byer og i egne, hvor befolkningstætheden er høj, end i tyndtbefolkede egne. Den rekreative værdi af skovrejsning i egne med høj befolkningstæthed er generelt langt højere end andre positive miljøeffekter ved ny skov, som f.eks. CO2-binding.

Med store geografiske variationer i den rekreative værdi af naturområder og skove er det oplagt, at en generel målsætning om fordobling af skovarealet ikke er hensigtsmæssig – og i hvert fald ikke kan stå alene. I jagten på at nå målet risikerer man at rejse skov, som ikke har væsentlig rekreativ værdi for samfundet, og som måske heller ikke giver de højeste miljøgevinster. Skovrejsning bør ses som et instrument til at opnå bl.a. rekreative gevinster, men bør ikke være et mål i sig selv.

Skovrejsning skaber værdi

De igangværende og planlagte statslig skovrejsningsprojekter genererer ifølge vores beregninger typisk ganske høje rekreative værdier. Der er imidlertid også stor forskel i den rekreative værdi af de forskellige statslige skovrejsningsprojekter. Således genererer de bedst placerede statslige skovrejsningsprojekter rekreative værdier, som er op mod 15 gange højere end de - ud fra rekreative hensyn - ringest placerede projekter. Dette tyder på, at der er et stort potentiale for at opnå endnu højere rekreative værdier. Det anbefales derfor, at staten fremover systematisk anvender samfundsøkonomiske projektvurderinger af nye skovrejsningsprojekter. Disse vurderinger skal bl.a. tage højde for, at den rekreative gevinst og andre gevinster afhænger af den præcise lokalisering af skovrejsningen.

Det ser anderledes sløjt ud med tilskuddene til privat skovrejsning. Støtten har bidraget til, at der de senere år er blevet rejst ny skov, svarende til et areal på omkring to gange Rold Skov. Desværre er den støttede private skovrejsning overvejende foregået i kommuner, hvor den rekreative værdi af mere natur er lav. Det er kommuner, hvor der ikke bor mange folk, og ofte er det også i kommuner, hvor der i forvejen er rigtig gode rekreative muligheder.

Samlet set tyder vores analyse på, at man ikke har haft tilstrækkeligt fokus på rekreative værdier ved udformningen af den danske naturpolitik.. De nye statsskove er placeret forholdsvis godt og giver dermed relativt store rekreative gevinster, men der er potentiale for at gøre det endnu bedre – et potentiale, som afgjort bør forfølges. Ordningen med tilskud til privat skovrejsning rammer til gengæld helt ved siden af skiven i forhold til at generere rekreative værdier. Sigtet med denne ordning bør helt nytænkes, så tilskuddene skaber større gevinster for samfundet.