For høje lønninger til lærlinge

Der er behov for flere praktikpladser, hvis vi ønsker, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse og færre hoppe fra undervejs. Skal der skaffes flere praktikpladser, er det nærmest uundgåeligt, at omkostningerne ved at ansætte lærlinge nedsættes. Omkostningerne kan nedbringes enten ved, at lærlingelønnen bliver lavere eller ved at give virksomhederne tilskud til praktikpladser.

Mange elever på grundforløbet af deres erhvervsuddannelse har svært ved at skaffe sig en praktikplads til deres hovedforløb. Nogle af de unge ender med at springe fra uddannelsen allerede inden starten på hovedforløbet, mens andre starter i såkaldt skolepraktik, fordi de ikke kan finde en ordinær praktikplads.

For virksomhederne er afvejningen mellem omkostningerne ved at have en lærling ansat og lærlingens kvalifikationer betydende for, hvor mange praktikpladser de opretter. Det er arbejdsmarkedets parter, der fastlægger lønnen til lærlinge, dels ved overenskomstforhandlingerne og dels ude på virksomhederne ved mere lokal lønfastsættelse.

Denne proces kan godt føre til så høje lærlingelønninger, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte alle de lærlinge, der gerne vil have praktikpladser.

Reduktion i omkostningen

Et sådant generelt “overudbud” af lærlinge behøver ikke alene at skyldes for høje lønkrav fra arbejdstagersiden. Det kan også være virksomhederne, der byder lærlingelønnen op i konkurrencen om de bedste lærlinge.

Under alle omstændigheder kan en permanent – og samfundsøkonomisk skadelig – mangel på praktikpladser afspejle, at lærlingelønnen er ineffektivt høj, og en reduktion i omkostningen kan betyde, at flere vil kunne få en praktikplads og dermed en erhvervsuddannelse.

Det kan være svært eller decideret umuligt direkte at korrigere de markedsfejl, der indebærer “for høje” lærlingelønninger. Derfor er det relevant at overveje en ordning, hvor virksomhedernes omkostninger ved at have lærlinge reduceres ved et direkte tilskud til praktikpladser.

Der er bred enighed om, at i perioder med lavkonjunktur, hvor der i særlig grad mangler praktikpladser, er det hensigtsmæssigt at give tilskud til virksomheder, der ansætter lærlinge. I perioden 2009-13 blev der ydet et sådant tilskud, hvilket efter alt at dømme øgede antallet af praktikpladser. Der er imidlertid indikationer af, at der også i “fredstid” mangler praktikpladser, hvilket i givet fald kan begrunde en permanent ordning med tilskud til praktikpladser. 

Et permanent tilskud til praktikpladser kan eksempelvis finansieres af arbejdsmarkedets parter selv indenfor den eksisterende ordning, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

SU-ydelse og tilskud

Det kunne ske ved, at lærlinge får en SU-lignende ydelse i stedet for lærlingeløn, når de deltager i skoleundervisning på hovedforløbet af deres uddannelse. Virksomhederne får kompensation for udgifter til lærlingeløn i forbindelse med lærlingenes skoleophold. Kompensationen betales af alle virksomheder via AUB. Denne kompensation ville ved forslaget blive mindre, og den sparede udgift i AUB-ordningen kunne anvendes til, at denne gav et direkte tilskud til oprettelse af praktikpladser.

Alternativet til ordinær praktik i virksomhederne er skolepraktik afholdt på erhvervsskoler. En analyse i den seneste vismandsrapport viser, at der ikke er nævneværdig forskel i afkastet (målt ved timeløn og beskæftigelsesgrad) mellem erhvervsuddannelser gennemført i ordinær praktik og i skolepraktik. Til gengæld er de offentlige udgifter op til 140.000 kr. højere pr. år for en ung i skolepraktik end for en ung i ordinær praktik, og skolepraktik findes kun på et begrænset antal erhvervsskoler og udvalgte uddannelser. Skolepraktik er således et dyrere og mere begrænset alternativ til ordinær praktik.

Arbejdsmarkedets parter har et medansvar for, at der er tilstrækkeligt med praktikpladser til, at virksomhederne i fremtiden er tilstrækkeligt forsynede med dygtige faglærte medarbejdere. Antallet af ordinære praktikpladser kan øges på en måde, der er finansieret af parterne, ved at indføre et permanent tilskud til virksomhederne for at oprette praktikpladser. Tilskuddet kunne udbetales via AUB-ordningen, og finansieringen skaffes, ved at lærlingenes ydelse under skoleophold nedsattes til et SU-lignende niveau.