Vismænd. Gå i gymnasiet og tjen gode penge

I de senere år har der været en stigning i andelen af en årgang, som starter på en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Dette dækker imidlertid over et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne og en markant stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser.

Denne udvikling har givet anledning til bekymring om, hvorvidt vi i Danmark uddanner for mange studenter og for få faglærte arbejdere, og om der er for mange, som aldrig får anden uddannelse end en gymnasial uddannelse. Ligeledes fremføres det, at det kan være spild af uddannelsesressourcer, når unge med en gymnasial uddannelse ikke efterfølgende tager en videregående uddannelse. Bekymringerne har ført til forslag om at begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser.

Analyser i den seneste vismandsrapport af, hvordan folk klarer sig på arbejdsmarkedet med gymnasialeuddannelser og erhvervsuddannelser giver ikke umiddelbart næring til disse bekymringer. Analyserne peger på, at de gymnasiale uddannelser ikke kun har værdi som studieforberedende, men at de unge, der alene har en gymnasial uddannelse, hen ad vejen klarer sig relativt godt på arbejdsmarkedet og efterhånden opnår højere indkomst end de, der alene har en erhvervsuddannelse.

De gymnasiale uddannelser tiltrækker i dag ikke kun de elever fra folkeskolen, der har de højeste karakterer, men også en del med lavere karakterer, og den øgede tilgang til de gymnasiale uddannelse har netop været størst blandt elever med lavere karakterer. Erhvervsuddannelserne tiltrækker færre og færre elever med de høje karakterer.

Det grundlæggende formål med en gymnasial uddannelse er at give kompetencer til at læse videre. En stor andel af de unge vælger at benytte sig af den mulighed. Fra 2002 til 2010 steg andelen af unge, som læste videre indenfor de første to år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse fra 71 procent til 79 procent. Analyser viser, at selv unge med lave karakterer fra folkeskolen typisk fortsætter på en videregående uddannelse efter deres gymnasiale uddannelse.

Som nævnt er der imidlertid en del af de gymnasialt uddannede, som ikke efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse og dermed har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. I den seneste vismandsrapport analyserer vi indkomstudviklingen efter endt uddannelse for sådanne personer sammenlignet med personer, der har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Analysen kontrollerer så godt, som det er muligt, for observerbare forskelle mellem de to grupper. Det betyder, at indkomstforskelle, der kan henføres til forskelle i køn, etnicitet, forældres uddannelses- og indkomstforhold mv., ikke indgår.

Resultatet fremgår af figuren, der viser forskellen mellem gennemsnitsindkomsten for personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. I de første to til tre år efter endt uddannelse tjener de erhvervsuddannede årligt 60.000-80.000 kr. mere end de gymnasialt uddannede, men forskellen indsnævres hurtigt, og allerede efter otte til ni  år tjener de gymnasialt uddannede mest med en klar tendens til, at forskellen stiger over tid. Set over et helt arbejdsliv er indkomsten givetvis også højere for de, der højst har en gymnasial uddannelse end for de, der højst har en erhvervsuddannelse.

En mulig forklaring på udviklingen i lønforskellen er, at erhvervsuddannelser giver specifikke jobkompetencer, som kan benyttes umiddelbart efter uddannelsens afslutning, mens de gymnasiale uddannelser giver generelle kompetencer, som kan bruges til at udvikle jobspecifikke kompetencer hen ad vejen.

Unge med en erhvervsuddannelse afslutter typisk deres uddannelse i en praktikplads hos en arbejdsgiver, som måske tilbyder fortsat beskæftigelse, mens unge med en gymnasial uddannelse skal finde en arbejdsgiver for at få et job. De unge med en gymnasial uddannelse formår dog at etablere sig på arbejdsmarkedet og opnå bedre job med mere ansvar indenfor de første ti år, mens de unge med erhvervsuddannelser typisk ikke skifter stillingskategori. Selvom de egentlig regnes for ufaglærte, så klarer de unge med alene en gymnasial uddannelse sig i gennemsnit relativt godt på arbejdsmarkedet i det lange løb. Samtidig er risikoen for at falde fra under uddannelsen mindre på de gymnasiale uddannelser end på erhvervsuddannelserne.

For en elev med karakteren fire i skriftlig matematik fra folkeskolen er sandsynligheden for at falde fra 25 procent på de gymnasiale uddannelser, mens den er 55 procent på erhvervsuddannelserne. De gymnasiale uddannelser er således bedre til at få unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelser.

Samlet set synes en gymnasial uddannelse således at give et relativt højt afkast for de unge uanset, om de vælger at benytte den til at søge ind på en videregående uddannelse, eller om de vælger en erhvervskarriere direkte efter ungdomsuddannelsen. Vores analyser giver derfor ikke belæg for over en bred kam at begrænse optaget til de gymnasiale uddannelser for eksempel ved at fastsætte et markant højere karakterkrav til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelserne.
 

Forskel mellem erhvervsindkomst for personer med en gymnasial uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse