Dansk Økonomi, efterår 2014
Kapitel II: Dagpengesystemet
Kapitel II helt kort
Med dagpengereformen fra 2010 blev dagpengeperioden forkortet og genoptjeningskravet skærpet. Kapitlet skal med udgangspunkt i en analyse af incitamenteffekterne af reformen belyse alternative måder at indrette dagpengesystemet på.
Dagpengesystemets forsikringsfunktion og de grundlæggende afvejninger mellem effektivitet (incitamenter) og fordeling er omdrejningspunkt for analyserne.
Dagpengereformen har sænket den strukturelle ledighed med ca. 15.000 personer
Effekten af Dagpengereformen fra 2010 bliver analysert i afsnit II.4. Den foreløbige analyse peger på, at Dagpengereformen har sænket den strukturelle ledighed med ca. 15.000 personer. I analysen er der en sammenligning af afgangsrater fra ledighed til beskæftigelse for personer, der blev ledige i 2008 og 2009 med afgangsraterne for personer, der blev ledige i 2011. Den første gruppe havde fire års dagpengeret, mens den anden gruppe kun havde ret til dagpenge i to år. Analysen er nærmere dokumenteret i et arbejdspapir.
Ny model viser, hvordan ændringer i dagpenge påvirker arbejdsmarkedet
Et afsnit, afsnit II.5, præsenterer beregninger af forskellige ændringer i dagpengesystemet med fokus på dagpengenes profil. Der er to dimensioner i analyserne. For det første gennemføres analyser på individdata med fokus på beregning af fordelings- og provenueffekter. For det andet gennemføres analyser på makro-niveau med anvendelse af en til formålet opstillet generel ligevægtsmodel. Makroanalyserne giver et bud på effekten på den strukturelle ledighed og beskæftigelse.
Et politisk valg
Dagpengesystemet indebærer nogle fundamentale afvejninger, som gør det vanskelig ud fra en ren økonomisk betragtning at komme med entydige anbefalinger.
Hensynet til forsikringsfunktionen og den forsikringsmæssige lighed taler for at hæve dagpengesatsen ved korte ledighedsforløb, der er betinget af, at den ledige har en relativt stærk beskæftigelseshistorik.
Hensynet til at sikre indkomster og antallet af personer, der mister dagpengeretten, taler omvendt for, at man bør rette blikket mod genoptjeningskravet eller ordninger som arbejdsmarkedsydelsen.