Dagpenge. Reform får ledige hurtigere i sving

Der har været megen debat om Dagpengereformen fra 2010 og dens effekter på beskæftigelsen. I den seneste vismandsrapport vurderer vi på baggrund af faktiske dagpengeforløb, hvilken effekt reformen har haft på overgangen fra ledighed til beskæftigelse.

I hvilket omfang – om noget – kommer ledige hurtigere i job, efter dagpengeperioden er blevet forkortet fra fire til to år, og genoptjeningskravet er blevet skærpet for ledige, der opbruger deres dagpengeret? Og hvad betyder det i det lange løb for den samlede beskæftigelse?

Vores konklusion er klar: Dagpengereformen har øget afgangen fra ledighed til beskæftigelse, og ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. Vi vurderer, at Dagpengereformen på lang sigt vil øge beskæftigelsen med omkring 15.000 personer. Det er et skøn, og der er forbehold – dem vender vi tilbage til.
 

Vores evaluering af Dagpengereformens effekt på beskæftigelsen består af to dele. I første del vurderer vi effekten af reformen for en afgrænset gruppe af ledige. I anden del anvender vi resultatet fra analysens første del til at give et bud på den samlede, langsigtede effekt på beskæftigelsen.

I første del af evalueringen følger vi omtrent 45.000 ledige, der begyndte deres dagpengeperiode i første halvår af 2011. De var den første gruppe af ledige med en toårig dagpengeperiode. Vi sammenligner deres overgang til beskæftigelse med overgangen til beskæftigelse for ledige, der begyndte deres dagpengeperiode i 2008 eller 2009 og derfor havde ret til 3½-4 år med dagpenge.

Sammenligningen er vanskelig, fordi konjunktursituationen og de lediges personlige karakteristika også må formodes at spille en betydelig rolle for, hvor hurtigt de ledige finder job. Vi gør derfor meget ud af i vores evaluering også at tage højde for disse andre faktorer.

Vi finder, at de ledige med ret til to års dagpenge hurtigere finder beskæftigelse end de ledige med ret til 3½-4 års dagpenge. Som vist i figuren er det efter 35 ugers ledighed og frem til dagpengerettens udløb, at afgangen fra ledighed til beskæftigelse er højere for ledige med en 2-årig periode. Effekten bliver mere udtalt, jo nærmere man kommer udløbet. Samlet vurderer vi, at 800-1.200 flere personer blandt de 45.000 personer i 2011-gruppen har fundet beskæftigelse som følge af den kortere dagpengeperiode mv.

I anden del af evalueringen giver vi et bud på, hvad denne effekt betyder for den samlede, langsigtede effekt på beskæftigelsen af Dagpengereformen.

Her tager vi bl.a. højde for, at ikke kun de 45.000 personer, vi betragter, men omkring 330.000 personer modtog dagpenge i kortere eller længere perioder i løbet af året.

Vi tager også højde for, at der i den samlede gruppe af de ledige var flere med lange ledighedsforløb end i gruppen på 45.000 ledige. Som det står klart i figuren, sker den ekstra overgang til beskæftigelse særligt i tiden op til udløbet af dagpengeperioden. Med flere ledige med lange dagpengeforløb i den samlede ledighed vil der derfor også være flere ekstra personer, der finder beskæftigelse.

Vores beregning peger på, at der som følge af Dagpengereformen vil være 16.800 flere i beskæftigelse på den lange bane, hvis vi sammenligner med 2008-gruppen. Tallet er 9.600 flere beskæftigede, hvis vi sammenligner med 2009-gruppen.
 

Det er ikke helt ligetil at foretage sådan en evaluering, og der er usikkerhedselementer ved analysen. For eksempel er der efter dagpengereformen blevet indført midlertidige ordninger som fx akutjob og arbejdsmarkedsydelse. For at sikre ensartede vilkår har vi kun medtaget ledige i alderen 25-50 år i evalueringen.

De fleste usikkerheds­momenter trækker, som vi vurderer det, dog i retning af, at evalueringen undervurderer den endelige effekt på beskæftigelsen. Derfor anser vi en beskæftigelseseffekt på ca. 15.000 personer for at være et centralt, men forsigtigt skøn for dagpengereformens langsigtede effekt på beskæftigelsen. Det er ikke en konstateret effekt, men den effekt på beskæftigelsen, som vi vurderer, vil indfinde sig på lang sigt.

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) offentliggjorde i september 2014 en rapport, som også sammenligner en gruppe af ledige fra 2011 med grupper af ledige fra tidligere år med længere dagpengeperiode. Der er forskelle i resultaterne, men ikke mere end det er naturligt i lyset af, at analyserne er udarbejdet uafhængigt af hinanden. Vi vurderer faktisk, at resultaterne for, hvor mange flere af de ledige i 2011-gruppen, der har fundet beskæftigelse som følge af Dagpengereformen, stemmer pænt overens. Den centrale forskel er, at resultaterne for 2011-gruppen i SFI-analysen ikke er omsat til en effekt på den samlede, langsigtede beskæftigelse. Der er ikke foretaget anden del af den evaluering, som vi foretager.
 

At fastlægge dagpengeperiodens længde kræver en politisk afvejning mellem hensynene til på den ene side sikring af indkomst for ledige og på den anden side den langsigtede beskæftigelse og de offentlige finanser. Vores evaluering viser, at ledige reagerer på de økonomiske incitamenter, og at afvejningen derfor er reel.

 

Andelen af ledige, der kommer i beskæftigelse i en given uge, med og uden dagpengereform

Anm.: Opgørelsen omfatter 25-50-årige ledige, der blev ledige i 1. halvår 2011 (med 2 års dagpengeret) og i 1. halvår 2008 (med 4 års dagpengeret). Korrigeret for forskelle i konjunktursituation og individuelle karakteristika.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.