Vi ændrer ikke syn på finanspolitikken

I sidste uge fremlagde regeringen Økonomisk Redegørelse, som bl.a. indeholder en ny prognose for udsigterne for dansk økonomi og de offentlige udgifter og indtægter.

Regeringen vurderer nu, at der vil blive et overskud på den offentlige saldo i 2014 på 34 mia. kr. I august skønnede regeringen et underskud på 22 mia., og vi vurderede i oktober, at der ville komme et underskud ikke mindre end på 32 mia. kr.

Vi har ikke lavet et nyt bud for den offentlige saldo, men vi er enige med regeringen i de overordnede linjer: Den offentlige saldo bliver væsentligt bedre end ventet i efteråret, og det er nu sandsynligt, at der vil komme et overskud.

Det er vist kun naturligt at spørge, hvad der ligger bag en så markant ændring af skønnet.

Ja, pensionspenge spiller den største rolle

Børsen tog allerede d. 4. december forskud på den bedre offentlige saldo. Artiklen forudsagde, at det ændrede skøn ville blive ”begravet med gode undskyldninger om pensionspenge”.

Pensionspenge er imidlertid ikke bare ”gode undskyldninger”. Pensionspenge er den forklaring. Ud af den samlede forbedring i regeringens skøn fra august til nu på 56 mia. kr., kan ikke mindre end 53 mia. kr. tilskrives en forventning om større skatteindtægter relateret til pensioner.

Pensionspenge dækker her over to ting:

1. For det første de skatter, som pensionssektoren betaler af det årlige afkast af pensionsformuen. De afhænger af, hvordan de finansielle markeder udvikler sig i løbet af året, og indtægterne har historisk svinget voldsomt fra år til. I gennemsnit over perioden 2000-13 har denne skat årligt givet 18 mia. i kassen, men beløbet har svinget fra ganske få mia. i nogle år til mere end 40 mia. i 2012. Al erfaring viser, at det er ekstremt svært at spå om indtægterne fra netop denne skat, men det bedste bud lige nu er, at de bliver rekordhøje i 2014. Svimlende 57 mia. lyder skønnet nu, mod ”kun” 32 mia. i august.

2. Den anden del handler om de penge, der kommer i statskassen som følge af den ekstraordinære mulighed for at omlægge kapitalpensioner. Flere har benyttet sig af denne mulighed, end regeringen og vi forestillede os, og det giver flere penge i kasse her og nu. I august regnede regeringen med, at skatteindtægten i år ville blive på 30 mia. kr., mens vurderingen nu lyder på 58 mia. kr.

Det er altså alene disse to helt ekstraordinære poster, der har ”ansvaret” for fejlskønnet på mere end 50 mia. kr. Det er rigtigt mange penge, men er faktisk ikke så betydningsfuldt, som man umiddelbart ville tro.
 

Bliv ikke forblændet af den faktiske offentlige saldo

De store engangsindtægter i 2014 understreger, at der er meget støj på linjen i den faktiske offentlige saldo.

Sundhedstilstanden af de offentlige finanser afhænger ikke af engangsindtægter, og det ville da også være uheldigt, hvis man skulle tilrettelægge finanspolitikken efter, om der mere eller mindre tilfældigt kom ekstraordinært mange – eller ekstraordinært få – penge i kassen et enkelt år.

Pointen er, at mange af de ekstra penge, der kommer i kassen i år, er udtryk for ren fremrykning af skatteindtægter. Det, der betales mere i skat i år, bliver betalt mindre på et senere tidspunkt. Set over en længere årrække er regnestykket grundlæggende det samme.

Det viser, at man ikke skal lade sig forblænde af de mange milliarder, og at det er problematisk i for høj grad at styre efter – og lade sig styre af – udviklingen på den faktiske saldo. Den strukturelle saldo er principielt et langt bedre styringsmål, fordi den korrigerer for konjunkturer, engangsindtægter og andre midlertidige forhold. Den strukturelle saldo påvirkes dermed ikke af de ekstra pensionspenge.

Vores vurdering af sundhedstilstanden af de offentlige finanser og anbefalinger til finanspolitikken er primært bundet op på den strukturelle saldo. På bundlinjen betyder det, at de mange ekstra pensionspenge ikke giver anledning til at ændre på de grundlæggende vurderinger af de offentlige finanser.