Svar til Thomas Bernt

Hvorfor skrev vi det? Der kommer mange ekstra ”pensionspenge” i den offentlige kasse i år – både fra den såkaldte PAL-skat og fra den ekstraordinære mulighed for at omlægge kapitalpensioner. Det ser nu ud til, at der kommer et svimlende beløb på omkring 50 mia. ekstra i statskassen i forhold til det, som regeringen skønnede i august – og som vi også lagde til grund for vores prognose i oktober. Men svimlende beløb eller ej: Disse mange, ekstra penge ændrer ikke på vurderingen af de offentlige finansers grundlæggende sundhed, netop fordi de er ekstraordinære. Det, der kommer ekstra ind i 2014, kommer mindre ind senere hen.

Indlægget efterlod åbenbart – og beklageligvis – Børsens økonomiredaktør Thomas Bernt med flere spørgsmål end svar. I gårsdagens udgave af Børsen stillede han fire spørgsmål.

”Kan I forklare jeres manko på 10 mia. kr.?”

I vores oktober-prognose forventede vi et 2014-underskud, som var ca. 10 mia. kr. større end regeringens augustprognose. Hvordan kan det være?, spørger Thomas Bernt.

Den korte forklaring er, at det i høj grad skyldes forskellige syn på konjunktursituationen: I august forventede regeringen en BNP-vækst i 2014 på 1,4 pct. To måneder senere forudsagde vi en vækst på 0,5 pct. Det var et rimeligt skøn på det tidspunkt på grundlag af de da kendte nationalregnskabstal til og med andet kvartal 2014. Hvis Thomas Bernt vil vide mere, så ligger der – og har i månedsvis ligget – et uddybende notat på vores hjemmeside (Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014), der blandt andet indeholder en sammenligning mellem vores og regeringens skøn.

”Bygger jeres viden alene på Finansministeriets tal og egne beregninger?”

For langt de fleste poster på den offentlige saldo var vores skøn baseret på egne vurderinger på baggrund af vores egen konjunkturvurdering. For de to særlige poster, PAL-skatten og indtægten fra omlægning af kapitalpensioner, lagde vi i vores efterårsrapport dog regeringens skøn fra august til grund. Vi vurderede ikke, at vi på disse poster havde grundlag for at komme med et mere kvalificeret skøn. 

”Kan I afvise en underliggende forbedring af statsfinanserne?”

Nej, det kan vi ikke.

I 2014 skønner vi rent faktisk en strukturel, underliggende forværring af de offentlige finanser. Det gør regeringen i øvrigt også. Den underliggende forværring i 2014 skyldes, at regeringen her har planlagt en lempelig finanspolitik, bl.a. skatte- og afgiftslempelser fra hhv. skattereformen i 2012 og Vækstplan DK samt en relativt høj vækst i de offentlige udgifter. De ekstraordinære pensionspenge påvirker ikke denne vurdering.

Ser vi fremad, vurderer vi derimod, at der sker en underliggende (strukturel) forbedring af de offentlige finanser frem imod 2020. Det har heller ikke noget med de ekstraordinære pensionspenge at gøre. Forbedringen er blandt andet et resultat af en række reformer, der har virkning i de kommende år, herunder ikke mindst tilbagetrækningsreformen.

Thomas Bernt bruger tilsyneladende “underliggende” i betydningen konjunkturmæssig. Udover den underliggende (strukturelle) forbedring vil den forventede konjunkturnormalisering i sig selv trække i retning af en forbedring af den faktiske saldo de kommende år. Nyere nationalregnskabstal peger endda på, at der er chance for, at aktivitetsniveauet i 2014 og ind i 2015 vil ligge højere, end vi havde grund til at forvente i oktober. Det vil betyde en bedre faktisk saldo, men i det ligger der ikke en underliggende forbedring.

”Er fiflen med pensionspenge god eller dårlig politik?”

Det er et spørgsmål, som vi ikke entydigt kan svare ja eller nej til. 

Principielt er det problematisk at være for kreativ, når der skal findes finansiering til de offentlige udgifter. Det kan skabe uklarhed og i sidste ende gå ud over troværdigheden.

Men bag de ekstraordinære pensionspenge ligger der imidlertid en ekstraordinær situation, hvor alternativerne (heller) ikke er attraktive. Derfor mener vi godt, at det kan forsvares i den nuværende situation. Et alternativ til ekstraordinært at tillade omlægning af kapitalpensioner og midler i LD (det som Thomas Bernt kalder ”fiflen med pensionspenge”) ville have været at bryde med EU’s budgetregler og acceptere et planlagt underskud i 2015 på over 3 pct. Det ville have været problematisk, fordi det sender uheldige signaler til EU og finansmarkederne om den økonomiske ansvarlig. Det andet alternativ havde været at stramme finanspolitikken på traditionel vis – dvs. hæve skatterne eller skære i udgifterne. Det ville i lyset af konjunktursituationen også have været uheldigt.