Finanspolitik

Finanspolitiske lempelser øger den samlede efterspørgsel - enten direkte eller via den disponible indkomst. Og omvendt ved stramninger. Ændringer i finanspolitikken slår dermed ud i ændringer i beskæftigelse og ledighed.

Eksempelvis vil en  finanspolitisk lempelse gennem en stigning i den samlede efterspørgsel føre til lavere ledighed og dermed alt andet lige større pres på arbejdsmarkedet. Det vil føre til højere lønstigninger, hvilket vil svække konkurrenceevnen og dermed virksomhedernes eksport. 

På lang sigt vil det højere løn- og prisniveau føre til, at produktion og beskæftigelse vil være uændret i forhold til udgangspunktet - et fænomen ofte omtalt som fuld crowding out, hvilket er en egenskab, som er karakteristisk for modeller som SMEC.

En lempelse af finanspolitikken kan eksempelvis bestå i højere offentligt forbrug eller lavere skatter. Nedenfor vises de modelberegnede effekter af en reduktion af skatterne - og disse effekter sammenlignes med effekterne af højere offentligt forbrug og investeringer.

Effekt af lavere bundskat

Et konkret eksempel på en finanspolitisk lempelse kan være en reduktion af den indkomstskatten. I tabeller og figurer nedenfor vises de modelberegnede effekter af at lempe skatten med en direkte udgift for de offentlige finanser på 1 pct. af BNP, svarende til en reduktion af bundskatten med ca. 1,9 pct.point.

Tabel. Effekter en permanent reduktion af bundskatten med 1 pct. af BNP (ca. 1,9 pct.point)

* Primær saldo, dvs. den offentlige saldo ekskl. rentebetalinger.
Anm.: Tallene i tabellen angiver forskellen i niveauet for de enkelte størrelser set i forhold til grundforløbet.

Den lavere skat øger den disponible indkomst, hvilket øger forbruget og dermed den samlede efterspørgsel. Det øger beskæftigelsen på kort og mellemlang sigt, men effekten dør ud på længere sigt:

Figur. Effekt af lavere skat på beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

 

Anm.: Bundskatten lempes permanent med 1 pct. af BNP, svarende til en nedsættelse af bundskattesatsen med ca. 1,9 pct.point.

Den midlertidigt lavere ledighed fører til en periode med højere lønstigninger, som gradvist øger lønniveauet. Efter 7-8 år er lønniveauet løftet med  godt 1½ pct., hvilket hæver både forbrugerpriserne og prisen på dansk eksport. Som det fremgår af nedenstående figur, stiger priserne mindre end lønningerne, hvilket skyldes, at importpriserne (der antages uændrede) virker som en slags dødvægt i priserne.

Figur. Effekt af lavere skat på lønninger og forbrugerpriser

 

Anm.: Bundskatten lempes permanent med 1 pct. af BNP, svarende til en nedsættelse af bundskattesatsen med ca. 1,9 pct.point.

På lang sigt øges både priser og lønninger. Det højere løn- og prisniveau fører dels til en permanent forværring af konkurrenceevnen (hvilket svækker eksporten), dels til en  højere realløn (da lønnen stiger mere end forbrugerpriserne), hvilket fører til en stigning i det private forbrug. 

På lang sigt er den samlede efterspørgsel (stort set) uændret, hvilket modsvarer, at der (stort set) ikke er sket noget med udbuddet i økonomien: Den strukturelle beskæftigelse er helt uændret (da det i den konkrete sammenhæng er antaget, at den lavere skat ikke påvirker det strukturelle arbejdsudbud), og det samme gælder (stort set) produktiviteten. 

To forhold gør, at der faktisk sker en lille stigning i den samlede produktion, målt ved BNP:

1. Lønningerne stiger mere end priserne, hvilket gør det relativt dyrere for virksomhederne at anvende arbejdskraft. Derfor investerer de i mere kapital, hvilket øger arbejdskraftens produktivitet
2. Skiftet i efterspørgslen fra eksport til forbrug betyder, at den gennemsnitlige afgiftstryk øges, og da BNP opgøres inkl. afgifter, fører det til en (lille) stigning i BNP

Andre finanspolitiske stød

I SMEC er der en relativt detaljeret beskrivelse af de offentlige finanser - og dermed er der (som i virkeligheden) mange instrumenter, som kan tages i anvendes, hvis man ønsker at påvirke økonomien i den ene eller anden retning.

Helt overordnet er der to typer af finanspolitiske instrumenter

1. Skatter og indkomstoverførsler, der primært virker gennem den disponible indkomst
2. Udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer

I SMEC såvel som i virkeligheden findes der mange typer af skatter, afgifter og overførsler, som kan virke forskelligt. Mange skatter og afgifter har effekter, der ligner effekterne af en ændring i bundskatten, jf. ovenfor. Men andre skatter kan udover at påvirke den disponible realløn have andre virkninger. Eksempelvis vil højere boligskatter ikke bare reducere den disponible indkomst, men også påvirker boligpriserne, hvilket vil forstærke effekten set i forhold til eksempelvis ændringer i bundskatten.

I modsætning til skatter virker offentligt forbrug og offentlige investeringer i første omgang ikke gennem den disponible indkomst, men direkte på den samlede efterspørgsel. Det betyder grundlæggende, at effekten pr. krone er større på kort sigt, hvis man øger de offentlige udgifter, end hvis man sænker skatten (eller øger indkomstoverførslerne). Årsagen til dette er, at de reale offentlige udgifter direkte øger aktiviteten og dermed beskæftigelsen i økonomien, hvorimod en del af en stigning i disponibel indkomst spares op i husholdningerne, hvorved effekten på efterspørgslen (det private forbrug mv.) reduceres.

I nedenstående figur ses effekten på beskæftigelsen af dels en reduktion i bundskatten, jf. ovenfor, dels en stigning i det offentliges reale udgifter til forbrug og investeringer - begge dele svarende til en ændring på 1 pct. af BNP:

Figur. Effekt af lempelig finanspolitik på samlet beskæftigelse

 

Anm.: Bundskat lempes hhv. offentlige reale udgifter øges med 1 pct. af BNP.

Det fremgår, at effekten på beskæftigelsen på kort sigt er næsten tre gange så stor, når de offentlige udgifter øges set i forhold til effekten af lavere skat. Derimod er den langsigtede effekt den samme i de to stød ifølge SMEC, nemlig nul. Baggrunden er, at lønnen i begge tilfælde øges så meget, at den højere efterspørgsel, der følger af den finanspolitiske lempelse, netop modsvares af en mindre eksport.

Konkret skal lønnen øges omkring dobbelt så meget, når de offentlige udgifter øges:

 

Anm.: Bundskat lempes hhv. offentlige reale udgifter øges med 1 pct. af BNP.

Yderligere forklaring og endnu flere finanspolitiske stød

I dokumentationen af SMEC er de to viste stød forklaret i flere detaljer, og der vist effekter af flere finanspolitiske instrumenter. Fælles for alle instrumenterne er, at de har kortsigtede effekter på beskæftigelsen, men nul-effekt på lang sigt. En vigtig antagelse er her, at der i SMEC ikke automatisk inddrages mulige effekter på den strukturelle beskæftigelse - hverken af skatteændringer eller ændringer i de offentlige udgifter.

I SMEC-dokumentationen, bilag A, eksperiment 10, er der vist et eksempel på, hvordan økonomien påvirkes, hvis man på en og samme tid øger den strukturelle beskæftigelse og bruger overskuddet på at lempe skatten. I bilag B er endvidere beskrevet, hvordan de såkaldte finanseffekter (finanspolitikkens kortsigtede aktivitetsvirkninger) beregnes ved hjælp af SMEC.