Mission, vision og værdier

Sekretariatet betjener De Økonomiske Råds formandskab. Arbejdet sker ud fra en mission, en vision og et værdisæt, der er beskrevet her. 

Mission

Sekretariatets opgave er at tilvejebringe det økonomfaglige grundlag for de analyser, som De Økonomiske Råds formandskab forestår.

Vision

Sekretariatet leverer analyser af højeste faglige kvalitet, så vismændene har de bedste vilkår for at yde uafhængig rådgivning til de økonomiske beslutningstagere i Danmark. Analyserne er veldokumenterede, og formidlingen er klar. Det er et kendetegn ved sekretariatet, at det udvikler sig i takt med den nyeste faglige viden. Analyserne er forskningsbaserede og bygger bro mellem økonomisk teori, empiri og praktisk politik.

Værdier

Sekretariatets arbejde bæres af tre værdier:

  • Uafhængighed
  • Faglighed
  • Troværdighed