Replik til Erik Haller Pedersen om ejendomsværdibeskatningen
Kommentar i Samfundsøkonomen Februar 2003:1
Replik til Erik Haller Pedersen om ejendomsværdibeskatningen
| af Kontorchef John Smidt, Det Økonomiske Råds Sekretariat |
| Erik Haller Pedersen er, jf. kommentaren "Yderligere om ejendomsbeskatningen", uenig i mine betragtninger om ejendomsbeskatningen i Samfundsøkonomen 2002:1 og Samfundsøkonomen 2002:8. Jeg har kun nogle få bemærkninger til Erik Haller Pedersens indlæg om modregning af ikke-nedvæltet grundskyld og om valg af rentesats. Et principielt spørgsmål er, om ikke-nedvæltet grundskyld skal modregnes i den neutrale ejendomsværdiskat. Her mener Erik Haller Pedersen "ja", og jeg mener "nej". Vi er enige om, at ikke-nedvæltet jordskat svarer til en skat på boligforbrug (min kursivering). Uenigheden består dermed i, om en sådan skat på boligforbrug skal modregnes i ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskatten er efter min mening ikke en skat på boligforbrug, men en skat på kapitalafkast. En skat på boligforbrug betales af både ejere og lejere, mens ejendomsværdiskatten kun betales af ejere. Dermed vil en reduktion af ejendomsværdiskatten som følge af en boligforbrugsskat påvirke balancen mellem ejere og lejere, hvilket også bemærkes af Erik Haller Pedersen. Samtidig vil en sådan modregning gøre, at den skat, som en formuende person skal betale, vil afhænge af, om vedkommende har sin formue placeret i bolig eller finansiel (rentebærende) kapital. Det er dette forhold, der efter min mening er i klar modstrid med symmetri-argumentet (der indebærer, at al kapitalafkast skal beskattes med samme skattesats). Med afsæt i skatteteorien bliver det dermed et spørgsmål, om der er ækvivalens mellem en forbrugsskat (ikke-nedvæltet grundskyld) og en kapitalindkomstskat (ejendomsværdiskat), men formentlig kommer Erik Haller Pedersen og jeg ikke videre i den diskussion. Erik Haller Pedersen diskuterer også valget af rentesats, der skal anvendes ved fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat, og han finder, at der er behov for ydmyghed i denne forbindelse. Da jeg tidligere har fremført dette synspunkt, kan jeg naturligvis kun erklære mig enig heri. Det oprindelige valg af beregningsforudsætning for renten var 6 pct., jf. Dansk Økonomi forår 2001. Dette valg var baseret på den gennemsnitlige obligationsrente, som i 2000 var 6,3 pct., i 2001 5,8 pct. og i 2002 5,3 pct. En rente på 6 pct. giver en neutral ejendomsværdiskattesats på 2 pct. Erik Haller Pedersen finder ved en lidt anden sammenvejning og ved anvendelse af det aktuelt meget lave renteniveau, at den neutrale ejendomsværdiskattesats snarere er 1,7 pct. Den påkrævede ydmyghed tilsiger, at vi ikke skal diskutere decimaler. Lidt mere relevant kan det være at overveje, over hvor lang en periode man skal betragte renten. Ved at tage udgangspunkt i det helt aktuelle renteniveau forøger Erik Haller Pedersen problemet med variation i ejendomsværdiskattesatsen. Ved at anvende den øjeblikkelige rente må der forventes en stigning i den neutrale ejendomsværdiskattesats i de kommende år, idet især den korte rente må formodes at stige fra det nuværende niveau. Som tidligere argumenteret, jf. mit indlæg i Samfundsøkonomen 2002:1, mener jeg, at en pragmatisk indfaldsvinkel vil være at betragte renten over en årrække. Dette vil tage hånd om Erik Haller Pedersens frygt for, at ejendomsværdibeskatningen bliver procyklisk, og samtidig forhindre, at ejendomsværdiskatten skal sættes op som følge af en temporær rentestigning i de kommende år. Erik Haller Pedersen er af den opfattelse, at boligbeskatningen bør forblive, hvor den er i dag. Herved undgås problemer med kapitaltab for de nuværende boligejere. Ved at undlade at øge ejendomsværdiskatten eller reducere rentefradragsretten bibeholder man imidlertid et element af skævvridningen af boligmarkedet, og man fraskriver sig en mulighed for at reducere andre - mere forvridende - skatter. |
John Smidt
Samfundsøkonomen,
2003:1, februar 2003
Skrevet i relation til