Faldgrube i dansk forskningspolitik

Vinden blæser for tiden i retning af, at universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner skal bevise deres værdi i form af synlige resultater. Bestemt et rimeligt krav. Problemet er blot måden, hvorpå dette forventes at ske. Medfinansiering fra virksomheder og fokus på brugbare resultater kan vise sig at være en ganske farlig kombination for en stor del af dansk erhvervsliv, nemlig den del der ikke kan indgå kontrakter med forskerverdenen.

Det er helt centralt at holde sig for øje, hvorfor der er brug for en offentlig forskning. Det er der, fordi en meget stor del af forskningen giver resultater, der er samfundsøkonomisk rentable, fordi mange får gavn af resultaterne, men som ikke ville være privatøkonomisk rentable for en eller få virksomheder. Hvis der ikke i den situation var offentligt finansieret forskning, ville den ikke blive udført - og vi ville have en videnssvag økonomi, lav produktivitet osv.

Tendensen i disse år går klart i retning af, at forskere, institutter og universiteter anses for at have succes, hvis de etablerer nære kontakter med virksomheder, og via dette samarbejde udvikler og afsætter produkter, hvor den direkte forbindelse tilbage til det offentlige forskningssystem kan ses. Det er synligt, det er måleligt. Der er grundlag for givtige patenter, tilskud fra virksomheder og nye kontrakter eller aktier til den offentlige forskningsinstitution.

Det er selvfølgelig godt, hvis samarbejdet mellem offentligt ansatte forskere og industrien resulterer i et samarbejde, hvor brede samfundsmæssige interesser tilgodeses. Men et samarbejde, der skævvrider forskningsindsatsen til fordel for de få og begrænser spredningen af forskningsresultater, vil have en række negative konsekvenser. Selvfølgelig vil det være en fordel for de få virksomheder, som kan monopolisere viden. Men mange små og mellemstore virksomheder vil blive udelukket fra viden, og de bliver tabere.

Det bringer os til det centrale formål med offentlig forskning, nemlig at øge videns- og kompetenceniveauet overalt i samfundet. Det kræver, at forskere har kontakt med omverdenen nationalt og internationalt, formidler deres viden bredt og ikke bliver påtvunget bestemte forskningsmetoder, snævre forskningsområder eller begrænset med hensyn til at offentliggøre forskningsresultater. Det vil derfor være i direkte modstrid med samfundets interesser, hvis enkelte virksomheder eller offentlige institutioner kan få direkte indflydelse på den offentlige forskning, herunder pålægge begrænsninger i offentliggørelse af resultaterne.

Der er nok en tendens i tiden til at fokusere på de direkte observerbare resultater. Det kan måles, hvis et institut eller en navngiven forsker har hjemtaget et patent, har indgået en kontrakt med en virksomhed eller har sikret sig aktier i en virksomhed. Det er til at håndtere i en udviklingskontrakt. Derimod kan vi ikke observere, hvad hemmeligholdelse af resultater betyder for de virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og myndigheder, der derved bliver udelukket fra at få kendskab til forskningsresultaterne. Hvis forskningen heller ikke kan bruges i undervisningen af kandidater og ph.d.'er, vil tabet ved hemmeligholdelsen få endnu en alvorlig dimension. Altsammen til skade for spredningen af viden i samfundet. Virksomhedsspecifik viden kan selvfølgelig være både nødvendigt og samfundsmæssigt gavnligt, men bør ikke sikres med offentlige forskningsmidler.

Hvor bringer dette os hen? Først og fremmest til det resultat, at forskningspolitik er vigtig, ikke kun for store forskningstunge virksomheder, der selv forsker. Store virksomheder kan selv via egne forskningsafdelinger løfte den udfordring, det er at sikre fremtidens vidensniveau. Det kan de små og mellemstore virksomheder ikke, og jo mere de store virksomheder tærer direkte på knappe offentlige forskningsressourcer, jo mindre bliver der til resten af industrien. Det kan blive en alvorlig risiko for store dele af dansk erhvervsliv, for dansk erhvervsliv består først og fremmest af små og mellemstore virksomheder. Den del af dansk erhvervsliv bør komme højt på dagsordenen i debatten om dansk forskningspolitik.