Farvel og på gensyn

Det hævdes ofte, at de høje danske personskatter betyder, at Danmark mister kvalificeret arbejdskraft til udlandet. Herved vil finansieringen af velfærdsstaten kunne komme under pres. Der er imidlertid positive ting ved udlandsophold, som ofte glemmes i debatten. Således opnås der viden og erfaring, som efterfølgende kan anvendes i Danmark. Midlertidige udlandsophold kan derfor være en gevinst for Danmark. Personer, der permanent forlader landet, vil derimod ikke længere bidrage til finansieringen af velfærdsstaten. Den værste situation vil være en stor udvandring af veluddannede unge, der ikke kommer tilbage. Står Danmark over for dette problem?

I den seneste vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd blev omfanget og karakteren af ind- og udvandringer i Danmark undersøgt. Konklusionen er klar: I 1990’erne har der været en beskeden netto-udvandring, og denne har ikke været en trussel for det danske skattegrundlag.

Når nettoudvandringen i dag er et meget begrænset problem, skyldes det primært, at de danskere, der udvandrer, i stor stil returnerer til Danmark. Udvandringen af voksne danskere har været stabil på omkring 14.000 om året igennem halvfemserne. Omkring hver tredje er tilbage i løbet af et enkelt år, og i løbet af højst seks år er tre ud af fire atter bosat i Danmark. Et andet væsentligt aspekt af Danmarks nettoudvandring er udlændinges ind- og genudvandring. Her har indvandringen af personer fra andre vestlige lande været stigende til omkring 9.000 sidst i halvfemserne, og tilmed er disse flinkere til at blive i Danmark, end danskerne er til at blive i udlandet. Således er den relevante nettoudvandringsstrøm på under 500 personer om året! Dette er et begrænset antal, når der sammenlignes med, at der i Danmark fødes mere end 60.000 personer om året.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på omfanget af nettoudvandringen uden samtidig at undersøge, hvem der udvandrer og genindvandrer. Ser vi på udvandringen i slutningen af halvfemserne, viser det sig, at personer med en lang videregående uddannelse og en høj indkomst har en relativt høj tilbøjelighed til at udvandre. Det er endvidere tankevækkende, at betydningen af at have en lang videregående uddannelse og en høj indkomst for at udvandre tilsyneladende har været faldende igennem halvfemserne. Også personer med meget små indkomster (højst 150.000 kr.), f.eks. som følge af ledighed, vælger at prøve lykken i udlandet i relativt høj udstrækning. Endelig er enlige uden børn og 25-39-årige også særligt tilbøjelige til at udvandre.

Genindvandringsmønstret er mere homogent end udvandringsmønstret. Personer med en lang videregående uddannelse kommer tilbage til Danmark i samme udstrækning som personer uden en kompetencegivende uddannelse eller personer med kortere uddannelser som f.eks. faglærte. Dog vender gymnasieelever og studerende på korte og mellemlange uddannelser hyppigere retur, formentlig fordi de skal hjem og påbegynde eller afslutte en uddannelse. En meget høj indkomst før udvandring øger sandsynligheden for at blive i udlandet. For personer med en indkomst over 400.000 kr. bliver 30 pct. i udlandet (mod hver fjerde blandt personer med lavere indkomst), hvilket dog svarer til blot 300–400 personer om året. Samtidig er personer med meget små indkomster også mere tilbøjelige til at blive i udlandet. Endelig spiller civilstand også en rolle for genindvandring, da enlige hyppigere bliver i udlandet end samboende.

Det er interessant at vide, om der blandt personer med en lang videregående uddannelse skulle være bestemte uddannelsesgrupper, hvor der faktisk er et problem i form af høj permanent udvandring. Vi har til det formål undersøgt gruppen af personer med en lang naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse (sidstnævnte er primært ingeniører), som udgør omkring en tredjedel af alle med en lang videregående uddannelse og omkring en fjerdedel af de studerende. Denne gruppe skiller sig imidlertid ikke afgørende ud fra andre personer på en lang videregående uddannelse. Hverken når det gælder udvandring eller genindvandring. Det gælder både for færdiguddannede og studerende.

De danskere, der udvandrede først i halvfemserne og kom tilbage til Danmark, fik en højere løn i Danmark, end de kunne forvente at have fået, hvis de var blevet i Danmark. Eksempelvis betød et fem-årigt udlandsophold i gennemsnit, at personen fik et 2 pct. højere lønniveau efter at være returneret, end hvis personen havde arbejdet i Danmark. Det kan skyldes, at udlandsophold fører en del kompetencer med sig, som er efterspurgt på det danske arbejdsmarked. Derved giver midlertidige udlandsophold en langsigtet samfundsmæssig gevinst. Dette forstærker vigtigheden af at have en høj genindvandringstilbøjelighed.

Undersøgelsen viser, at personer fra andre vestlige lande, der kommer til Danmark, typisk har en lidt lavere indkomst, end udvandrede danskere har. Disse mindre indkomstforskelle mellem ind- og udvandrede danskere og udlændinge ændrer imidlertid ikke konklusionen: Den beskedne nettoudvandring på knap 500 personer om året har ikke været noget problem i relation til finansiering af velfærdsstaten. Bl.a. øgede sprogkundskaber hos de yngre generationer må dog formodes at føre til, at Danmark i fremtiden vil opleve en større netto-udvandring af veluddannet arbejdskraft. Sker det, vil det være væsentligt at undersøge årsagerne til udvandring og især varig udvandring for at vurdere mulighederne for at holde på arbejdskraften.

Et centralt spørgsmål er da, om man igennem lavere personskatter kan begrænse nettoudvandringen. Det er misvisende at fokusere på marginalskatternes højde, da ud- og genindvandring formentlig påvirkes af en lang række personlige og økonomiske faktorer. Inden for sidstnævnte kategori vil det være afgørende, hvilken levestandard det vil være muligt at have i udlandet sammenlignet med i Danmark, og dermed hvilke forskelle der er i lønniveau, skatte- og afgiftsbetalinger, leveomkostninger, dækning af indkomstbortfald i tilfælde af ledighed eller sygdom, serviceniveau i den offentlige sektor osv. Udlandsophold er endvidere en måde at opbygge erfaring på, der senere kan forbedre ens karrieremuligheder i Danmark. Således er danske skatteforhold kun én af mange faktorer. For en del personer handler det formentlig om at få en oplevelse for livet uafhængigt af økonomiske forhold.

Kilde: Dansk Økonomi, forår 2001, kapitel II.