Vi skal lægge bilafgifterne om, så du betaler efter, hvor meget du kører

Vismændene foreslår i vores seneste rapport en omlægning af bilafgifterne, så registrerings- og ejerafgift stort set afskaffes samtidig med, at der indføres GPS-baserede kørselsafgifter.

Bilister på landet slipper stort set for registrerings- og ejerafgifter og skal ikke betale særligt meget i kørselsafgift, og de får derfor stor gevinst af reformen.

Bilister i de store byer får ganske vist også reduceret registrerings- og ejerafgiften, men de må påregne at skulle betale mere i kørselsafgifter. Samlet vurderer vi, at bilister i byerne årligt kommer til at betale omkring 15 mia. kr. mere i kørselsafgift, end de sparer i registrerings- og ejerafgift. Alligevel forventer vi, at langt de fleste by-billister vil få en gevinst af reformen.

Hvordan det?

Det er der tre grunde til. Den ene er, at reformen reducerer trængsel og giver mindre støj, luftforurening, ulykker mv. Disse gevinster er særligt store, der hvor problemerne er størst i udgangspunktet, og det er i byerne. Vi forventer konkret, at trængsel og miljøgener i byerne reduceres i et omfang, der svarer til godt 10 mia. kr. om året. En stor del af den gevinst vil tilfalde bilister i byerne.

Den anden grund er, at en markant reduktion af registrerings- og ejerafgifterne ikke bare giver billisterne en gevinst svarende til den sparede afgiftsbetaling. Når afgifterne fjernes, får bilisterne nemlig bedre mulighed for at købe andre – dyrere og bedre – biler, end dem, de kan købe før reformen. Og familier, der slet ikke køber bil, når der er høje afgifter, får bedre mulighed for at købe en bil i det hele taget. Disse gevinster kommer oven i de sparede afgiftsbetalinger.

For at forstå dette bedre kan vi illustrere med et eksempel.

Tag en familie, der ser på en bil, der koster 300.000 kroner med de nuværende afgifter (og 150.000 kr. uden afgifter). Hvis familien kun er villig til at betale 250.000 kr. for bilen, køber de ikke og må leve uden. Da familien ikke har nogen bil, betaler de heller ikke nogle bilrelaterede afgifter.

Nu gennemfører vi den foreslåede reform, dvs. vi fjerner det meste af registrerings- og ejerafgiften og indfører en kørselsafgift. Lad os antage, at familien har et kørselsbehov, som betyder, at der over bilens levetid skal betales 50.000 kroner i kørselsafgift. Før havde de en betalingsvilje på 250.000 kr., men fordi de skal betale kørselsafgifter, vil de nu kun betale 200.000 kr. for bilen. Men da bilen efter reformen kun koster 150.000 kr., køber de den og kører hjem fra forhandleren med smil på læben efter en god handel – de ville jo have givet op til 200.000.

Familien får dermed en velfærdsgevinst på 50.000 kr. – og det til trods for, at skal betale 50.000 kroner i kørselsafgift (mod nul kroner i afgifter før reformen). Dem, der købte bil inden reformen, må vente med deres gevinst til næste bilkøb, hvor afskaffelsen af bilafgifterne vil  gøre det muligt at købe en bedre bil (for eksempel en større bil med plads til børn) end før reformen.

Den tredje grund til, at bilisterne også i byerne kan forvente at få en fordel ved reformen, er, at betalte skatter ikke forsvinder ned i et sort hul. Alt afhængig af, hvordan politikerne vælger at bruge de betydelige ekstra indtægter, reformen vil give det offentlige – fx lavere indkomstskat, bedre hospitaler eller flere plejehjem – vil de ekstra skatter, som byernes bilister betaler, i en eller anden udstrækning blive anvendt på måder, der gavner de selvsamme bilister.

Samlet set forventer vi, at reformen giver et samfundsøkonomisk overskud på 20 mia. kr. om året, og at langt de fleste borgere og langt de fleste bilister vil opleve en gevinst ved reformen.