Produktivitetsudfordringen er ikke løst med de reviderede nationalregnskabstal

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik en revision af Nationalregnskabet. Den førte til et løft af BNP på over 40 mia. kr., svarende til en mængdemæssig opjustering på 3,4 pct. Opjusteringen er betydelig og svarer i runde tal til en indkomstfremgang, det normalt tager to år at skabe.

Revisionen strækker sig helt tilbage til 1966, men det er kun i de senere år, at den har betydning for væksten i dansk økonomi. Til gengæld giver den så også et noget andet indtryk af forløbet. Eksempelvis fortæller de nye tal, at dansk økonomi ikke er kommet så svagt ud af den økonomiske krise som hidtil vurderet.

Også produktivitetsudviklingen fremstår nu markant mere positiv. Undtagelsen er dog servicesektoren, hvor produktiviteten fortsat slæber sig afsted.

Husker man nuancerne, ser det endnu bedre ud for dansk økonomi…

Man skal desuden huske, at der er forskelle i forskellige landes underliggende væksttempi. Danmark har de forgangne år været i en situation, hvor befolkningens aldersudvikling trækker relativt meget vækst ud af økonomien. Det drejer sig ikke blot om, hvor stor en andel af befolkningen, der er i den arbejdsdygtige alder, men også om aldersfordelingen blandt de arbejdsdygtige. Eksempelvis befinder en relativt stor andel af den danske arbejdsstyrke sig i aldersgrupper, som arbejder relativt lidt, og i stedet bruger tiden på at uddanne sig.

Vi så nærmere på denne problemstilling i vismandsrapporten fra maj. Her gjorde vi også opmærksom på, at et forbedret bytteforhold har styrket væksten i den danske købekraft, udover det indtryk man får ved at betragte BNP.

Så der er mange nuancer, man må inddrage, når man skal vurdere den danske vækst. Gør man det, fremstår danskernes indkomstfremgang ikke så dårlig endda.

... men produktiviteten er en fortsat akilleshæl

Men alligevel er der områder, hvor udviklingen halter. Dette er særligt tydeligt omkring produktivitetsudviklingen i den private servicesektor, der udgør en stor og stigende andel af økonomien. De nye tal ændrer ikke ved dette indtryk.

En sådan svag udvikling i produktiviteten reducerer mængden af rentable investeringer. Og i den seneste vismandsrapport, fra oktober, konkluderede vi, at en nærliggende årsag til den svage investeringsaktivitet i servicesektoren netop er den lave produktivitetsvækst.

Anbefalinger til den økonomiske politik efter revisionen

Dermed ændrer revisionen heller ikke vores anbefalinger til hverken den kort- eller langsigtede økonomiske politik.

Det bør være et centralt langsigtet fokus at identificere forhold, der har svækket produktiviteten i navnlig servicesektoren. Opgaven er ikke nem, men man må formode, at uddannelse, internationalisering, graden af offentlige regulering og ikke mindst konkurrence er centrale forhold.

Den offentlige sektors produktivitet er en selvstændig problemstilling. Den er vanskelig at opgøre præcist, men det gør det ikke mindre væsentligt at sikre en effektiv drift af den offentlige sektor. Man må formode, at konkurrenceudsættelse af dele af den offentlige sektors opgaver kan bidrage, ligesom det løbende skal sikres, at der ikke udføres reelt overflødige opgaver.

Selvom revisionen af nationalregnskabet har ændret markant på de seneste års vækstforløb, er andre centrale størrelser helt upåvirkede. Det gælder eksempelvis virksomhedernes mangel på arbejdskraft og deres kapacitetsudnyttelse samt ledigheden og lønudviklingen.

Derfor fastholder vi også anbefalingen til den kortsigtede stabiliseringspolitik og mener, at finanspolitikken bør være lettere kontraktiv de kommende år. Udbudsreformer vil naturligvis bidrage til at øge kapaciteten på arbejdsmarkedet i fremtiden, men vil næppe virke tilstrækkeligt hurtigt til at tage dampen af et overophedet arbejdsmarked. Derfor bør regeringen holde sig klar til at træde på den finanspolitiske bremse, hvis presset på arbejdsmarkedet pludseligt tager til.