Vismænd vil have færre biler i byen

Ingen er i tvivl om, at trafikken i København kan reguleres på en bedre måde, end vi ser nu. Trængselsproblemerne er tydelige. Hertil kommer trafikuheld, forurening mv. Den seneste tids ganske voldsomme debat om de stigende takster på kollektiv trafik er samtidig en god lejlighed til at se nærmere på den måde, Hovedstadsområdets trafiksystem er indrettet på.

Et velfungerende trafiksystem er af stor betydning for samfundsøkonomien. Det er vigtigt, at mennesker så problemfrit som muligt kan bevæge sig fra hjem til arbejde og let komme omkring i fritiden. Det er også vigtigt, at varer ubesværet kan nå forbrugerne. Og samtidigt er det vigtigt at tage højde for, at trafik belaster miljøet, og, når der bliver for meget trafik, også forøger transportiden. Der opstår køer, og trængslen på vejene bliver en belastning for alle, både i form af dårligere miljø og længere transporttid. En god trafikpolitik afvejer disse fordele og ulemper og finder metoder til at rette op på ubalancen.

Denne afvejning synes ikke at finde sted for Hovedstadsområdet, og det er heller ikke en simpel sag at udforme en god trafikpolitik for Hovedstadsområdet, men nogle retningslinjer kan der alligevel gives. Før det første er der et nært samspil mellem det kollektive trafiksystem og privatbilismen. Et dårligt tog- og bussystem får flere til at vælge bilen. Dette forøger trafikomkostningerne, primært i form af trængsel og dermed spild af tid for alle, uanset om det er led i privat bilkørsel, bustransport eller varetransport.Tilsvarende vil der komme flere biler på vejene, hvis, som det er sket i en årrække, taksterne på kollektiv trafik stiger kraftigere end udgifterne ved at bruge bilen. Endelig vil, alt andet lige, den stigende velstand forøge tilbøjeligheden til at anskaffe og benytte bil og dermed forøges trafikken yderligere. Der vil derfor være et permanent pres på trafiksystemet. Der opstår trængselseffekter, som rammer alle, uanset om der benyttes prival bil, bus eller taxa. Dvs. en ekstra bil påfører alle en ulempe i form af længere transporttid og større miljøulemper osv.

Alt dette er baggrunden for, at udformningen af Hovedstadsområdets trafikpolitik bør gennemgås kritisk og ud fra et helhedssyn med det overordnede formål at flytte trafikken over mod mindre belastende trafik både mht. mængde og tidspunkt. En sådan analyse bør se på samspillet mellem taksterne i busser og tog og udgifterne ved brugen af biler. I den sammenhæng skal alle fordelene og ulemperne medtages, men det er vigtigt at sætte fokus på trængselseffekterne af den stigende biltrafik.

Vi har flere instrumenter til rådighed, hvis trafikpresset skal reduceres, men ikke alle er lige effektive. Parkeringsafgifterne kan forøges, områder kan lukkes for trafik, registeringsafgifterne kan forøges osv., men disse metoder lider alle af mangler og kan ikke effektivt løse Hovedstadsområdets trafikproblemer. Mest oplagt er det at bruge metoder, der tager højde for, at belastningen af vejnettet er forskellig på forskellige tider af døgnet og på forskellige steder. Dette betyder, at kørselsafgifter, der varierer med belastningen, er det relevante instrument. Et sådant system går under navnet road pricing og giver mulighed for at opkræve bilisterne en afgift, der afspejler den belastning, den pågældende bil påfører omgivelserne. Der kan være såvel tekniske som etiske aspekter, som endnu ikke er tilstrækkeligt afklaret til, at road pricing kan anvendes i fuld omfang. Derfor kan en mindre perrfekt udgave overvejes i det mindste i en overgangsperiode. Der kan bruges “klippekort”, hvor prisen afhænger af tidspunktet og steder, der køres på. Et klippekortsystem vil svare til det, bus- og togpassagererne er fortrolig med. Bilisterne skal erhverve det rigtige kort og blot placere dette på et synligt sted i bilens forrude. En passende høj bøde for ikke at have “klippet” rigtigt (systemet ligner således det, der kendes fra bus- og togsystemet) kan uden tvivl sikre, at der kun vil være få gratister.

Nogle vil argumentere imod road pricing (og klippekortsystemet) med det argument, at det er dyrt nok i forvejen at køre i bil (høje benzinafgifter, vægtafgifter osv.) Svaret herpå er, at hvis der i forhold til det hensigtsmæssige er for mange biler i den indre by med trængsel og forurening til følge, er forholdet mellem det, det koster at køre i egen bil og udgiften til at tage bus og tog, forkert. Dette kan der rettes op på ved at pålægge bilerne en trafikafgift, men det muligt, at en kombination af brugen af vejafgifter og en reduktion af taksterne i den kollektive trafik er en mere effektiv løsning.

Ved at bruge road pricing (eller indtil dette er gennemført et klippekortssystem) i samspil med et mere attraktivt offentligt transportsystem, primært i form af lavere takster for at benytte tog, metro og busser, vil vi kunne opleve, at trafikken i Hovedstadsområdet bliver afviklet langt mere gnidningsfrit til glæde for alle, ikke mindst for dem, der er meget afhængig af at bruge bil, og som sætter pris på sparet tid. Og tid er som bekendt penge!